Katte og rindende vand
Nogle katte er meget kræsne omkring deres vand. Selvom
du giver katten frisk vand til hele dagen, kommer den
løbende i det sekund, du tænder for vandhanen.
Så hvorfor tiltrækkes katte af de løbende
vandhaner?
Måske drikker din kat fra en skål, men bliver
ved med at sprøjte vandet med sin pote. Måske
bliver hun ved med at vælte skålen, så hun
kan drikke fra gulvet. Din kat balancerer måske
forsigtigt på toiletbrættet så hun kan drikke
fra kummen? Og hvis du har en udendørskat,
foretrækker hun måske endda beskidt regnvand i
stedet for det friske vand, du giver hende.
Hvorfor den underlige opførsel?
Ingen ved med sikkerhed, hvorfor katte kan blive så
kræsne omkring deres vand, men der findes forskellige
teorier. Katten kan have en instinktiv uvilje mod stille vand.
I naturen vil en kat normalt kun drikke rindende vand for at
forebygge sygdomme. Alternativt, kunne det også
være at din kat har lært, at vandet plejer
være koldere, når det kommer fra hanen eller som
regnvand.
Det er også muligt, at vandet er som et legetøj
for din kat. Det at vælte vandskålen eller at
prøve at fange dråberne fra vandhanen en fantastik
leg for din kat, og som desuden har den fordel, at den slukker
tørsten.
Katte behøver ikke at drikke meget vand, især
hvis de spiser dåsemad eller mad fra poser, idet disse
indeholder meget vand. Det er dog stadig vigtigt, at sikre sig
at din kat konstant har frisk vand.
At drikke fra en skål
Der er nogle ting, du kan gøre for at opmuntre din
kat til at drikke af vandskålen.
Prøv at flytte hendes vandskål til et andet
sted end hvor hun har sin madskål. Din kat kan
måske være kræsen med at have mad og vand
lige ved siden af hinanden.
Hvis du tror, at katten ikke kan lide vandets temperatur,
prøv at tilføje nogle isterninger i
skålen.
Det kan også være en god ide at skifte
skålen ud. Forskellige typer af skåle kan få
vandet til at smage forskelligt. Hvis din kat har en
plastikskål, kan du prøve en skål af metal,
keramik eller endda af glas. Hvis din kat vælter sin
vandskål, kan du lede efter en bredere skål med
plastikbund. Det vil narre selv den mest bestemte kat.
Der findes også kattespringvand, der enten konstant
sprøjter vand eller bliver aktiveret, når katten
nærmer sig. Kattespringvand kræver elektricitet,
så de skal derfor placeres et sted i nærheden af en
stikkontakt.
Du kan en gang imellem lade vandet løbe, så din
kat kan få lidt at drikke. Din kat vil drikke fra enhver
kilde, hvis hun er tørstig nok, men du kan nu og da
tilbyde hende vand fra hanen som en ekstra godbid.