Hvorfor miaver katte?
Selv et lille barn kender og kan efterligne en kats miaven.
Det velkendte "miav" er ikke bare en kattelyd. Det er faktisk
en meget sofistikeret kommunikationsmetode. Så hvorfor
miaver katte?
Du kan lære meget om din kat ved at være
opmærksom på dens lyde.
En kats stemme er faktisk lige så individuel som et
menneskes. Du har måske en kat, der næsten aldrig
siger en lyd eller du kan have en ekstremt snakkeglad kat.
Forskellige racer har også forskellige måder at
miave på. Siamesere er fx berømte for deres
specielle skingre hyl.
Se på mig!
Det mest almindelige miav er kattens forsøg på
at få opmærksomhed. Konteksten kan fortælle
meget om, hvorfor din kat miaver. Hvis hun går frem og
tilbage i køkkenet, vil hun nok have mad. Hvis din kat
miaver, når du lige er kommet hjem, er hun nok bare glad
for at se dig og vil kæles med eller løftes
op.
Velkomstmiavet, især det der bliver gentaget konstant,
er også relateret til parringen. En kat i løbetid
vil miave konstant for at gøre hankattene bevidste om
hendes tilgængelighed. Hos nogle katte kan det udvikle
sig til lange og konstante hyl, dag og nat.
Nogle gange laver katte underlige pludre- eller selv
brægelyde, når hun ser et bytte, hun ikke kan
få fat på. Ingen er helt sikker på, hvorfor
katte gør dette. Nogle foreslår at, det er en lyd
af forventning eller frustration, ligesom et menneske, der
smækker med læberne. Nogle tror, at det er en af
kattens strategier for at narre byttet til at undersøge
den underlige lyd.
Knurren, spyt, hvæs og hyl er aggressive råb
eller forsvarsråb. Det er normalt ret tydeligt om katten
er sur eller bange. Ligeledes behøver spindelyde ikke
megen forklaring. Din kat er simpelthen tilfreds.
Det bør også siges, at hvis du har en stille
kat, som pludseligt begynder med at miave, eller en
højlydt kat, der pludseligt tier stille, kan det betyde,
at din kat er syg. Du bør især være
opmærksom på katte, der miaver konstant, mens de
bruger deres kattebakke, vasker sig eller spiser. Dette kan
være tegn på, at din kat ikke har det så
godt.
Hør efter og nyd din kats snakken. Hun vil gerne
forstås.