Tandpleje for katte
Tro det eller ej, men det er lige så vigtigt at pleje
din kats tænder som dine egne. En ordentlig tandpleje til
katte er et vigtigt kriterium for kattens overordnede
helbred.
Plak og tandsten
Spyt, bakterier og madpartikler samles og danner plak hver
dag. Plak er det lag, du kan mærke på dine
tænder om morgenen, når du vågner. I
løbet af 24 timer kan plak omdannes til tandsten, som er
en hård gullig hinde på tænderne. Tandsten
kan også føre til gingivitis, en
tandkødsbetændelse, som er begyndelsen på
paradentose.
Et evigtgyldigt problem
70% af alle katte har paradentoseproblemer allerede inden de
er fyldt 2 år. Men andre typer af
tandkødsproblemer kan endda forekomme tidligere. Den
mest almindelige årsag til tandkødssygdomme er
ophobning af plak, som indeholder mange bakterier. Disse
bakterier kan spredes til kattens lunger, lever, nyrer og
hjerte og forårsage infektioner. Paradentose er
smertefuld, selvom din kat måske ikke viser det.
Symptomer Din dyrlæge vil kunne
opdage eventuelle tandproblemer ved din kats årlige
kontrol, men indtil da er her nogle ting at holde
øje med:
- Dårlig ånde
- En rød linie langs med gummelinien
(gingivitis)
- Spisevanskeligheder
- Blodige gummer
En god tandbørste
Der er tre måder at pleje din kats tænder:
1) Regelmæssig tandbørstning
2) Specialfoder der virker som en tandbørste
3) Regelmæssige tjek hos dyrlægen, som helst
skal ske hver 6. måned eller MINDST en gang om
året
Børstning vil være nemmere, hvis du begynder,
mens din kat stadig er ung. Dog kan det også lykkes,
selvom du begynder, når katten er ældre, forudsat
at den ikke allerede har en smertefuld
tandkødssygdom.
Brug ikke tandpasta til mennesker. Der er specielle
tandpastaer til dyr, der er sundere for den. Spørg din
dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, hvad han
eller hun vil anbefale og få dem til at vise dig, hvordan
du skal børste.
Du bør børste din kats tænder mindst en
gang om ugen. En gang om dagen er dog det bedste.
Specialfoder
Foruden tandbørstning, eller i stedet for
tandbørstning, kan du fodre med specialfoder. Science
Plan Feline Oral Care er lavet af en unik struktur, der
hjælper med at reducere plak og tandsten allerede fra
første bid. Almindeligt tørfoder fjerner ikke
plak.

Dette er den nemmeste måde at sørge for, at din
kat får en form for daglig tandbørstning.
Husk at besøge din dyrlæge regelmæssigt.
Det er essentielt for din kats overordnede helbred at holde
dens tænder sunde.