Graviditet hos katte
Hvis du ikke planlægger at avle på din kat, er det
bedst at få den steriliseret. En gravid kat er en
betydningsfuld begivenhed, og hvis du har taget den store
beslutning at lade din kat få killinger, så
kan du glæde dig.
En kattemor klarer normalt fødslen helt selv, og
det er normalt bedst at overlade det hele til den. Der er dog
et par ting, du kan gøre for at gøre det nemmere
for din kat.
Forudsigelige tegn
Der er mange tegn på, at din kat er gravid. Det
første er, at hendes brunstcyklus vil stoppe. Et
andet tidligt tegn er, at din kats brystvorter hæver og
får en mørkere, rødlig farve. En gravid kat
spiser også mere og vil måske rammes af
"morgenkvalme". Efter fem uger vil man kunne se, at din kats
mave er vokset, og den vil fortsætte med at vokse,
indtil den føder.
Du vil måske opleve en større ændring i
hendes adfærd. Hun bliver måske pludseligt meget
kærlig og opsat på at bruge mere tid sammen med
dig. I andre tilfælde kan din normalt venlige kat blive
mere tvær og reserveret. Du skal ikke blive bekymret, det
er alt sammen helt normalt.
Katte klarer sædvanligvis fødsler uden problem.
Hvis du er bekymret for din kat eller vil bekræfte hendes
graviditet, kan du tage den med til dyrlægen.
Dyrlægen vil undersøge din kat for at forsikre
dig, at den vordende mor er sund og rask, og bekræfte
graviditeten med en fysisk undersøgelse eller med
ultralyd.
Forberedelse
I månederne op til fødslen er der ikke meget,
du kan gøre for den vordende mor. Du skal bare
være sikker på, at hun fortsætter med at
få en god, sund kost og masser af vand.
Så snart graviditeten er bekræftet, bør
du ændre hendes mad til kvalitetsfoder til killinger,
såsom "Hills Science Plan Kitten", der indeholder ekstra
næringsstoffer til din kat og den killinger. Bliv ved med
at give dette foder indtil killingerne stopper med at die. Du
skal ikke være overrasket, hvis din kattemor ikke spiser
så meget. Hun har maven fyldt med killinger og vil nok
foretrække at spise flere gange om dagen men i små
portioner.
I takt med at fødselstidspunktet nærmer sig,
vil din kat nok begynde at lede efter et stille, blødt
sted at lave sin rede. Giv hende gerne en kasse med
håndklæder i og hjælp den til at bruge
den. Vær dog ikke bekymret, hvis hun i sidste ende
beslutter sig for ikke at bruge den.
At fødslen er lige oppe over, kan ses ved, at der
drypper mælk ud af din kats brystvorter. Hvis du tager
din kats temperatur, vil den normalt falde til under 38,9 lige
før fødslen.
Når fødslen går i gang, begynder din kat
måske at spinde højt, og du vil kunne se hendes
veer. Husk at en kat helt og holdent er i stand til at klare
fødslen alene i de fleste tilfælde.
Stille og roligt er bedre
Gennemsnitligt føder en kat imellem to og fem
killinger. En kat vil oftest holde pause fra 10 minutter til 1
time mellem fødslen af hver enkelt killing. Hvis du ved,
at hun stadig har en killing i maven, og det har taget mere end
tre timer at føde de andre, bør du tage
hende med til dyrlægen.
Når killingerne er født, skal de straks
begynde at kæmpe sig ud af forsterhinden eller
sækken. Moderen vil for det meste hjælpe dem med
det, men hvis hun ikke gør det, skal du forsigtigt
prikke hul på fosterhinden for at killingen kan
komme ud.
En kattemor slikker killingerne, når de er blevet
født for at stimulere deres vejrtrækning. Hvis hun
er alt for udmattet til at gøre det, eller er optaget af
en anden fødsel, må du gøre det for
hende. Gnub forsigtigt killingen med et håndklæde
på samme måde, som dens mor ville slikke den. Du
skal vende killingen, så den har hovedet nedaf. Det vil
hjælpe med at frigøre væsker fra dens
luftveje.
Fjernelse af moderkagen
Efter hver fødsel af killingerne skal moderkagen
også komme ud. Hvis moderkagen ikke kommer med ud, kan
den forårsage infektion hos moderen. Tæl
derfor efter for at være sikker på, at der er en
moderkage for hver killing. Du skal ikke være overrasket,
hvis moderen spiser noget af eller hele moderkagen. Det er
normalt og er ikke farligt. Hvis moderen stadig har en
moderkage i maven, skal du hurtigt tage hende med til
dyrlægen.
Moderen vil for det meste også selv bide
navlestrengen over. Hvis ikke, skal du hjælpe hende.
Det kan du gøre ved at binde et stykke robust tråd
omkring navlestrengen nogle centimer fra kattens krop. Bind
derefter en anden løkke nogle centimeter længere
oppe af navlestrengen, og klip mellem de to løkker med
en skarp saks.
Når killingerne er blevet født og
rengjort, kravler de som regel med det samme hen
til moderens brystvorter og begynder at die. På
dette tidspunkt kan du lade katten og hendes killinger
være i fred. Tillykke med dit nye kuld killinger.