Urinering indendørs
Katte er normalt meget særegne omkring deres
toiletvaner og vil altid bruge en kattebakke indendørs,
hvis den er tilgængelig, eller urinere i haven.
Hvis den urinerer indendørs, kan det derfor
være årsag til bekymring.
Undtagelsesvis kan et uheld forekomme, hvis katten er syg,
lukket inde på et værelse eller pludselig er blevet
bange. Hvis upassende afføring i huset fortsætter,
bør du undersøge kattens sundhed og
velvære.
Uanset hvad årsagen er, er straf aldrig svaret. Det
vil kun gøre katten mere bange og problemet
forværres. Afskrækkelsesmidler såsom
sølvpapir, peber eller citronskal vil kun omdirigere
problemet til et andet sted, forårsage mere angst. Til
trods for det ubehagelige problem, er det vigtigt at huske, at
det ikke er en slags beskidt protest! Katten søger ikke
hævn. Noget er gået galt i dens verden, og en smule
detektivarbejde er nødvendigt for at finde ud af
hvad.
Rengøring af tilsvinede steder
Uanset om det er et uheld eller ej, at katten har urineret
et forkert sted, vil dens følsomme næse opmuntre
den til at bruge netop dette sted som toilet
igen.
Den bedste måde at bryde den vane er at holde katten
væk fra området i så lang tid som muligt,
fjerne enhver lugt som katten kan opspore og ændre stedet
ved at bruge et stykke møbel til at blokere adgangen.
Vask området med en 10% opløsning af biologisk
eller enzymatisk vaskepulver og skyl så efter med koldt
vand og tillad det bagefter at tørre.
Hvorfor urinerer min kat
indendørs?
Der kan være talrige årsager til, at en
selvstændig kat begynder at urinere indendørs.
Nedenunder opsummerer vi de meste almindelige årsager
samt mulige løsninger.
Sygdom
Urintragtssygdomme eller diare kan forårsage urinering,
da katten enten har ubehag eller ikke når at komme til
kattebakken eller udenfor.
Mulig løsning: Behandling hos en veterinær vil
normalt vende kattens vaner tilbage til de normale acceptable
mønstre. Nu og da vil katte fortsætte med at
urinere indendørs, hvis de har oplevet noget ubehageligt
på kattebakken. Da er det måske nødvendigt
at anbringe en ekstra bakke et andet sted og opmuntre brugen af
den.
Høj alder
En ældre kat har måske ikke lyst til at gå
udenfor i dårligt vejr eller har måske problemer
med at bruge kattelemmen pga. stive lemmer. I takt med,
at en kat bliver ældre, bliver den mere og mere
usikker og kan føle sig truet ved tilstedeværelsen
af andre katte på dens territorium.
Mulig løsning: Det er næsten uundgåeligt,
at en kat på et eller andet tidspunkt vil kræve
sikre og let tilgængelige toiletfaciliteter
indendørs. Anskaffelsen af en indendørs
kattebakke løser ofte dette problem. Det er altid
vigtigt at udelukke medicinske årsager til
indendørsurinering for ældre katte.
Frygt
eller angst
Katte er meget sårbare, når de urinerer udenfor,
så hvis de føler sig truede, kan det afholde dem
fra at gøre det. Andre katte er normalt det
største problem, men det kunne også være
naboens hund eller en pludselig, høj lyd.
Mulig løsning: Anskaffelsen af en diskret kattebakke
indendørs vil fratage følelsen af angst og
behovet for, at katten skal finde et alternativt
toiletsted. At følge katten ud i haven kan også
hjælpe.
Din kat vælger måske normalt at gå
på toilettet langt væk hjemmefra, så det kan
være fordelagtigt at gøre din egen have mere
attraktiv. Lav et område i et stille hjørne i
haven, hvor katten kan gå på toilettet relativt
tæt på huset (så den nemt kan flygte
indendørs) og bland det med en høj andel af
tørvfri jord eller sand.
Tilstedeværelse af fremmede
Lejlighedsvis vil en kat urinere eller forrette sin
nødtørft indendørs, hvis der er fremmede i
huset, og adgangen til dens kattebakke eller kattelem
kræver, at katten skal gå gennem det rum som de
besøgende opholder sig i. Nogle katte lider af
"alene-hjemme-angst", når deres ejere ikke er
hjemme, og efterlader dem til at forsvare huset helt
alene. Tilstedeværelsen af en fremmed, som passer dem,
kan få katten til at føle sig truet, og den kan
derfor finde på at "markere" et område, især
ejerens seng, som har en stærk, velkendt og beroligende
lugt.
Mulig løsning: Anbring en kattebakke i det
værelse, hvor katten søger tilflugt, hvis den
føler sig "fanget". Den bedste måde at undgå
"alene-hjemme-urinering", er at holde
soveværelsesdøren lukket og prøve at
få velkendte mennesker til at passe din kat, mens du er
væk. Nogle katte bliver så stressede af at blive
efterladt, at de faktisk vil have bedre af et besøg
på et anerkendt og kærligt kattepensionat.
Specialiseret hjælp
Urinering kan blive kureret hos mange katte ved at bruge de
teknikker, som er blevet skitseret. I nogle tilfælde kan
problemet være mere vedvarende, og i disse tilfælde
er det en god ide at tale med din
veterinær fremfor at lade det løse sig
selv. Reference Feline Advisory Board - www.fabcats.org