Tage din killing med hjem
En lille killing kræver et specielt engagement fra
dig
Alles hjerter smelter ved synet af en lille killing. Men det
lille, yndige pelsbundt, du kommer hjem med, skal passes resten
af livet. Og alle ved, at katte har ni liv, så det er
rigtig lang tid! At give din killing en god start på
livet er den bedste måde at sikre, at I begge får
en masse gode år sammen. I de tidlige, sårbare
måneder skal du give killingen masser af
opmærksomhed og omsorg for at hjælpe den med at
finde sig godt til rette i livet med din familie
Hjem, kære hjem?
Du kender selvfølgelig dit hjem og dets omgivelser, men
for din nye killing kan det være ret skræmmende.
For mange killinger er den første flytning meget
stressende, så du må gøre alt, hvad du kan
for at få den til at føle sig hjemme.
For det første må du ikke straks skynde dig at
præsentere den lille nye killing for andre medlemmer af
familien, hverken mennesker eller andre dyr (læs mere om
socialisering). Giv killingen tid til at
vænne sig til sine nye omgivelser. Det er også
vigtigt at vise killingen, hvor madskål, kattebakke og sovested er.
Et varmt og sikkert sted
I de første dage synes killingen, at alting er lidt
mærkeligt og af og til overvældende. Når det
bliver lidt for meget for den, er der ikke noget, som er
så sikkert og indbydende som en dejlig, hyggelig kurv. Du
kan købe en kurv i en dyrehandel, eller du kan bruge en
kraftig papæske. Men frem for alt skal den være
varm og komfortabel, tør og fri for træk. Det,
katten skal ligge på, skal være blødt og
behageligt. De første par nætter sammen med dig er
første gang, killingen er væk fra sin mor og sine
søskende. Killinger bliver hurtigt vant til at sove
alene, men i starten kan du lægge en varmedunk under
tæppet i kurven for at minde killingen om varmen fra de
andre katte.
Du har hørt om et "babysikkert hjem", lad os i
stedet tale om et "killingesikkert hjem"
Du vil helt sikkert gore dit hjem så sikkert som
muligt for din søde nye killing. Her er nogle
råd:
-
Vinduer skal være lukkede så killingen ikke
kan falde ud eller gå ud af dem.
-
Hvis du har en åben kamin, hvorfra din killing kan
få adgang til skorstenene, bør du blokere
den.
-
Gem alle elektriske kabler. Din killing prøver
måske at tygge på dem.
-
Vær sikker på at du ikke har nogle potteplanter der kan være farlige
for din killing. Liljer, julestjerne og alpevioler kan
være særligt giftige for katte.
Så er der mad!
Det er et stort ansvar at vælge killingens foder. Det
er trods alt det, som skal hjælpe den med at vokse og
udvikle sig optimalt. Men for at killingen skal føle sig
så tryg som muligt, er det bedst ikke at ændre
foderet med det samme. Husk at spørge om, hvad killingen
har fået at spise, før du blev dens nye ejer, og
giv det samme foder. Når og hvis du beslutter at skifte
foder, skal du gradvist blande det nye foder med det gamle, til
du ender med kun at give det nye foder. Det tager fem-syv
dage at vænne killingen til det nye foder. Uanset hvad du
fodrer killingen med, skal du huske, at det drejer sig om at
give få og hyppige måltider i starten. Killinger
fra 8-12 uger skal have fire måltider om dagen, tre
måltider fra 3-6 måneder og to om dagen, når
de er over seks måneder gamle.
Den nemmeste og bedste måde at sikre, at
killingen får en sund og afbalanceret kost på, er
at fodre den med et fuldfoder af god kvalitet til killinger.
Der findes to typer fuldfoder: tørfoder og
dåsefoder. Med tørfoder kan killingen spise
så ofte, den har lyst til i dagens løb. Foder i
dåser eller portionsposer mister derimod friskheden
hurtigt, når det først er hældt op i
skålen og skal derfor gives som separate måltider i
dagens løb.
Men ligesom med vores mad er det ikke alt killingefoder, der
giver samme kvalitet for pengene. Sørg for at
kontrollere listen over ingredienser eller bed dyrlægen
om at rådgive dig. Et godt foder skal give killingen alle
de næringsstoffer, den skal bruge for at blive en sund
kat. Klik her for mere information om Hill's
killingefoder.
Tro det eller ej, men vi anbefaler ikke at give den nye
killing mælk. I store mængder kan mælk give
killingen diarré. I stedet bør den altid have
adgang til friskt, rent vand. Hvis du gerne vil forkæle
katten med noget andet, kan man købe speciel
killingemælk.