Hold øje med urinvejssygdomme
Urinvejssygdomme - hvad du har brug for at vide
Killingen kan ikke fortælle dig, om den har det
dårligt, så du bliver nødt til at holde
øje med eventuelle helbredsmæssige problemer, der kan
opstå. Et af disse problemer kan være en
urinvejssygdom, FLUTD (Feline Lower Urinary Tract Disease).
Hold øje med følgende symptomer:
- Smerte ved vandladning. Katten anstrenger sig, hyler
eller viser på anden måde tydelige tegn på
ubehag.
- Adfærdsændringer. Hyppig vandladning
(formentlig uden det store resultat), uheld eller vandladning
på usædvanlige steder.
- Blod i urinen. Det ses som rødlige pletter i
kattebakken.
Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer,
skal du snarest muligt tage kilingen til dyrlægen. FLUTD kan være
smertefuldt, og hvis det ikke behandles, kan det være
livstruende, da sten, som dannes af urinen, kan blokere
urinvejene.
Sådan bliver katten rask igen
Men tag det roligt. FLUTD kan i de fleste
tilfælde behandles, og killingen vil være i topform
igen på kort tid. Aftal tid hos dyrlægen, hvis du
er bekymret for, om killingen har nogen af de nævnte
symptomer. Dyrlægen kan foretage en simpel test af
kattens urin (måske beder dyrlægen dig om at
medbringe en frisk urinprøve). Derefter stilles
diagnosen, og behandlingen ordineres. Det kan omfatte
antibiotika og en kostændring.
Specialfoder kan også gøre en
forskel
Dyrlægen vil sandsynligvis også
foreslå, at du skifter til et foder, som er specielt
sammensat til at hjælpe killingen med at komme sig.
Hill's killingefoder har dokumentation for
at reducere risikoen for FLUTD. Der er også specielle
fodertyper, som er udviklet til at lindre ubehaget ved
blære- og nyreproblemer, som f.eks.
Hill's Prescription Feline c/d og
Feline k/d, men de er beregnet til voksne
katte med disse problemer.
Et specialfoder kan gøre en stor forskel mht. at
gøre killingen rask igen. Spørg dyrlægen
til råds om det bedste foder.
Optrap killingens væskeindtag
Noget af det bedste, du kan gøre for at
nedsætte risikoen for FLUTD, er at opmuntre killingen til
at drikke mere. Her følger nogle tips:
-
Sæt flere skåle med vand rundt omkring
på forskellige steder.
-
Brug større vandskåle. Killingers
knurhår er meget følsomme, og nogle af dem
bryder sig ikke om at drikke af skålen, hvis deres
knurhår rører skålens side.
-
Fyld skålene helt op. Killinger synes, deres eget
spejlbillede er meget spændende. Hvis de kan se det i
deres vandskål, kan det opmuntre dem til at drikke
mere.
-
Kontroller, at vandets smag ikke har ændret sig.
Du tror måske, at det er en god idé at
investere i et nyt vandfilter, men killingen er ikke
nødvendigvis enig! Killinger har en højt
udviklet smagssans og kan lade være at drikke,
hvis vandet pludselig ændrer sig. Det kan også
være tilfældet, hvis du flytter.
Måske prøver du at få killingen til at
drikke mere, men et sted, den ikke skal drikke af, er
toilettet. De rengøringsprodukter, du bruger, er
måske gode for toilettet, men i al fald ikke for
killingen!