Fri for hårboller
Hvad er hårboller?
Katte er meget renlige dyr, og din nye killing vil tilbringe
cirka fem timer om dagen med at soignere sig. Når den
gør det, får den fat i løse hår fra
pelsen, som er svære at spytte ud, så den vil
sikkert bare sluge dem. Det er som regel ikke noget problem, og
håret passerer bare igennem fordøjelseskanalen.
Men af og til kan hårene blive liggende i maven og danne
en hårbolle.
Hvordan kommer hårbollen ud?
Som regel kaster katten hårbollen op, når den
har nået en vis størrelse - det ligner en
pølse af hår - men hos nogle katte kommer
håret ud med afføringen. Som regel giver ingen af
delene problemer. Men af og til kan en hårbolle
være svær at slippe af med, og killingen kan
få gentagne anfald af brækningsbevægelser
eller opkastninger. Hvis du er bekymret over det, skal du
kontakte dyrlægen.
I visse meget sjældne tilfælde kan en kat ikke
komme af med en hårbolle på naturlig måde, og
det kan blive nødvendigt at operere. Det er heldigvis
meget usædvanligt.
Hvordan kan du hjælpe med at forebygge
hårboller?
En af de bedste måder at hjælpe med at forebygge
hårboller på er at børste og kæmme killingen
regelmæssigt. Sørg for at
vænne killingen til det, mens den er lille.
Undgå dårlige
hårdage
Det kan have betydning, hvilken børste og kam du
bruger, og du kan få råd hos dyrlægen om,
hvilken type der er den bedste for din killing. Mange med
korthårede killinger er glade for gummibørster. De
er bløde nok til ikke at være ubehagelige, men
glimrende til at fjerne løse hår. Hvis du har en
langhåret killing, skal du være endnu mere
omhyggelig med pelsplejen. En bredtandet metalkam er ofte et
godt valg. Du skal børste killingen hyppigere om
foråret og om sommeren, hvor killingen fælder mest.
Det behøver ikke være en sur pligt, men kan
være en meget god måde at skabe et tæt
forhold til killingen på. Lidt kæleri eller en
lille leg er en god måde at runde børstningen af
på.
Kan kosten have betydning for at forhindre
hårboller?
Der er visse ting, som tyder på, at tørfoder
med højt fiberindhold som f.eks. Hill's Science Plan Hairball Formula kan
hjælpe med at reducere dannelsen af hårboller i
maven. Bed dyrlægen om at rådgive dig.
Husk - hårboller er måske ikke så
behagelige, men det er sjældent noget at bekymre sig
om
Det kan være ubehageligt at se den lille killing
kæmpe med en hårbolle, men det er vigtigt at huske,
at de fleste katte har problemer med hårboller af og til,
og der er sjældent grund til bekymring.