Skør med katteurt
Katteurt

- en grøn oplevelse
Katteurt er meget fascinerende for katte og katteelskere.
Der er omkring 250 forskellige arter af Nepeta Cataria og det
bliver ofte omtalt som katteurt eller kattemynte. Katteurt kan
findes i kattelegetøj, købes i
løsvægt eller som haveplante. Der er endda
varianter med duft af citron. Nogle mennesker bruger katteurt
for at opmuntre til, at deres kat bruger et bestemt stykke
legetøj, især kradsebrættet.
Udløsning af en reaktion
Ikke alle katte reagerer overfor katteurt. Reaktionen
varierer, ifølge kattenes gener. Omkring 80% af alle
katte i Storbritannien reagerer overfor katteurt, imens de
fleste katte i Australien overhovedet ikke reagerer på
det, da de nedstammer fra en lille genetisk stamme af katte,
der ikke reagerer på det. Ofte reagerer killinger ikke
på katteurt, før de er 6-8 uger gamle, og det kan
tage op til 12 uger før denne adfærd er fuldt
udviklet.
Kattegalskab!
De katte, der reagerer på katteurt, plejer at vise en
euforisk adfærd, hvor de ruller rundt, spinder, hyler,
slikker, hopper og endda savler. Denne intense reaktion varer
kun et par minutter og plejer ikke at blive gentaget før
en til to timer senere. Hvis katten får meget katteurt,
er det mindre sandsynligt, at katten reagerer overfor det,
så der er ingen risiko for, at den udvikler
afhængighed. Nogle eksperter har anbefalet, at katteejere
kun bør give katten katteurt to gange om ugen, hvis de
vil at deres kat skal fortsætte med at nyde
katteurtoplevelsen.
Katte plejer ikke at spise katteurt, men det er ikke unormalt,
at se dem tygge på bladene eller presse dem op mod
munden. Denne handling afgiver olien, hvilket indeholder
ingrediensen nepetalactone. Man tror, at lugten er måden,
hvorved nepetalactone afgiver sin effekt og at denne aktive
ingrediens plejer at mindskes med tiden. Pga. dette bør
katteurt opbevares i fryseren, indtil det skal bruges.
Såning af græs
Det er ikke ualmindeligt at se katte tygge på
græs udendørs, en oplevelse som
indendørskatte sjældent kan nyde. Selv om
græs ikke giver nogen næring eller på
nogen måde er nødvendig for katten, tror man, at
katte får en slags nydelse ud af oplevelsen. Ved at give
græs til din kat, undgår du også at katten
tygger på dine potteplanter, hvoraf nogle kan være
giftige. Man kan købe frø af forskellige
græsarter, der kan vokse indendørs. Nogle
varianter, så som hvede eller havre, bliver ofte
anbefalet, da de ikke sidder fast i eller skader tungen. Det er
bedst at så kornene hver 2.-3. uge, da kattene bedst kan
lide de unge, nye skud. Når græsset er 8-10 cm
langt, kan du stille det ved siden af mad- og vandskålen,
så din kat kan spise af det, når den vil.
Nogle katte kaster måske hårbolde op, der
indeholder græs, men der er ingen grund til bekymring.
Faktisk tror mange, at græs kan være nyttigt for at
undgå, at hårbolde sætter sig fast i
halsen.