Forandringer er et
uundgåeligt i livet, selv for katte. Tag den
første fødselsdag som et eksempel. Det er en
rigtig milepæl for en kat, hvor den går fra at
være killing til en voksen kat.
Mad til voksne katte kan gradvist blive blandet i
killingemaden, hvilket over nogle dage vænner den
til det større måltid og nye
fodervarianter.
Det er ikke så svært. Men at blive voksen
betyder også at tage sine egne beslutninger, derfor kan
katten blive sværere at opdrage og mere bestemt med
hensyn til, hvad den kan lide og ikke kan lide. Du
behøver ikke bekymre dig, hvis din kat vælger at
sove på sofaen i stedet for i den dyre kattekurv, men
hvad nu hvis den er ved at blive kræsen? Hvor lang tid
bør man vente, før man giver efter for dens
luner?
Nu, mere end nogensinde, vil du begynde at se din kat som
et individ. Nogle katte, ligesom mennesker, elsker at
opleve nye ting, en ny smag, en forandring i strukturen af
foderet, blandingen af våd og tørfoder. Det at
kunne lide nye ting kaldes en neofili. Om katten vil udvise
denne adfærd eller ej, kommer an på dens
personlighed, dens tidlige erfaringer, omgivelser og
mange andre ting, Andre katte kan være neofobiske,
hvilket betyder at de ikke kan lide nye ting og forandringer.
Disse katte nyder rutiner, de søger
sjældent ændringer og foretrækker at spise
det samme hver dag. Hvis de altid har haft en dug under dens
madskål, kan det at tage dugen væk fortvivle
katten så meget, at den ikke vil spise.
Denne viden bør man have i baghovedet, hvis man
vælger at adoptere en reddet kat eller en, der kommer
fra et andet hjem. Prøv at finde så meget
information som muligt om, hvad katten har været vant
til at spise, før du tager den med hjem. Tænk
også på, at den kan være neofobisk, ikke
kun med mad, men også med legetøj og at det at bevæge
sig væk fra hjemmet.
Det er godt, at vide, hvordan man skal præsentere
foderet, specielt hvis din kat er en smule kræsen.
Nogle katte foretrækker vådfoder i
stuetemperatur. Man kan også gøre
tørfoderet mere blødt ved at bruge varm vand,
hvilket også er en god teknik, hvis du vil have din kat
spise tørfoder.
En overraskende ting, som du måske ikke har
tænkt på, er at man skal være forsigtig med
sit kropssprog. Dine egne opfattelser om specifikt kattemad
kan blive observeret af din kat. Hvis du ikke kan lide den
nyeste indpakning, kan din kat opfatte dit ansigtsudtryk som
et signal om, at maden ikke er i orden. Hvis du "tænker
positivt", er der en større chance for, at din kat vil
gøre det samme.