Racekat eller huskat
Valg af killing
Det er spændende at vælge en ny killing, men det
er ikke noget, man skal tage let på. Katte kan blive
op til 20 år gamle, så det er længe at dele hjem og liv.
Racekat eller huskat
Det er et meget personligt valg. Racekatte kan være
dyre, men det er nemmere at forudsige, hvordan de kommer til at
se ud og opføre sig som voksne.
Hvis du har besluttet dig for en racekat, skal du give dig
god tid til at undersøge de forskellige racer. Der
findes mere end 70 racer at vælge imellem. Internettet er
et godt sted at starte, da de fleste avlere har et
website om deres race.
Find ud af, om den valgte race har tendens til visse
sygdomme og hvilke helbredsundersøgelser, de i givet
fald vil få brug for.
Hvad med de forskellige racers karaktertræk? Hvis du
for eksempel har små børn, kan det være en
god idé at vælge en killing af en race, som er
legesyg og social, som f.eks. burmeser.
Det er også vigtigt at spørge sig selv, hvilken
type pleje killingen har brug for. Langhårede racer som
persere og birmans har brug for daglig pleje. Har du tid og
tålmodighed til det?
Huskatte kan være mere robuste, selvom det ikke er
så nemt at forudsige, hvilken type kat de udvikler sig
til. Hvis det er muligt, skal du besøge din
kommende killing et par gange og prøve at få en
idé om dens temperament. Træf ikke overilede
beslutninger.