At flytte og tage katten med
Hvis der er noget, som er mere stressende end at flytte,
så er det at flytte med din kat. Med nøje
planlægning kan alt dog gå som smurt. Katte
udvikler stærke bånd med deres omgivelser, så
det at flytte kan muligvis være stressende. Ved at
planlægge i forvejen, forsikrer du at overgangen fra det
ene hus til det andet går gnidningsfrit. Dette er trods
alt en svær tid for dig, og et problem mindre ville
være en god ting!
Flyttedagen
- Før flyttebilen ankommer, er det en god ide at
lukke katten ind i et rum - det ideelle ville være
soveværelset.
- Anbring transportkassen, kattesengen, vandskålen og
kattebakken i dette rum og vær sikker på at
døre og vinduer er lukkede.
- Hæng en seddel på døren så
flyttemændene og familien ved at denne dør skal
forblive lukket.
- Når alle andre værelser er tømt, kan
indholdet i soveværelset blive båret ind i
flyttebilen. Før møblerne bliver flyttet, skal
katten sættes ind i transportkassen og anbringes
sikkert i bilen, så den kan blive transporteret til det
nye hjem. Følg nedenstående råd for at
transportere din kat.
- Møblerne i soveværelset bør
være de første, der skal sættes på
plads i det nye hjem.
- Sprøjt evt. med et syntetisk katteduftstof med
pheromoner (tilgængeligt hos din dyrlæge) i
gulvniveau i det nye værelse, hvor din kat midlertidigt
skal opholde sig. Når værelset er klart, kan
katten lukkes der ind med hans seng, madskål,
vandskål og kattebakke, med døren lukket. Hvis
det er muligt, kan et familiemedlem sidde i rummet, imens
katten undersøger det.
- Giv din kat noget mad.
- Når flytningen er færdig, kan din kat
få lov til at undersøge resten af huset, et
værelse af gangen.
- Det er vigtigt at være så rolig som mulig for
at vise din kat, at han er i sikre omgivelser.
- Vær sikker på, at alle eksterne døre
og vinduer er lukkede.
- Vær forsigtig med at lade din kat være uden
opsyn i køkkenet eller i bryggerset, da nervøse
katteofte vil søge tilflugt i smalle åbninger
bagved forskellige apparater.
- Hvis din kat er specielt nervøs, kan det
være en god ide at anbringe ham i et kattehjem dagen
før flytningen og at hente ham dagen efter, når
du er veletableret i dit nye hjem.
Transportering af din kat
- Hvis din kat er angst for at rejse, bør du tale
med din dyrlæge før rejsen. Han vil kunne give
ham et mildt beroligende middel.
- Giv din kat mad som sædvanligt, men vær
sikker på at måltidet bliver spist mindst tre
timer før I rejser.
- Transporter din kat i et sikkert sted, fx en kurv eller
en transportkasse.
- I transportkassen sprøjtes med et syntetisk
katteduftstof med pheromoner (tilgængeligt hos din
dyrlæge) en halv time før din kat bliver
placeret i den.
- Anbring transportkassen på sædet og
fastspænd den med sikkerhedsbæltet, på
gulvet bagved sædet, eller sikkert fastspændt
på bagsædet, så den ikke kan vælte
rundt.
- Transportér ikke katten i flyttebilen eller i
bilens bagagerum.
- Hvis det er en lang rejse, er det en god ide at stoppe
undervejs så katten kan få noget vand eller
muligheden for at bruge kattebakken, selv om de fleste katte
ikke vil have lyst til det.
- Hvis det er en varm dag, skal du være helt sikker
på at bilen er vel ventileret. Efterlad aldrig katten
alene i en varm bil, selv om du kun stopper for en kort
pause.
Hjælp din kat med at føle sig
hjemme
- Hold din kat indendøre i mindst to uger så
han vænner sig til de nye omgivelser.
- Giv ham mange små måltider.
- Bevar de rutiner, som han havde i det gamle hjem for at
give ham kontinuitet og familiaritet.
- Hjælp din kat med at føle sig sikker i sit
nye hjem ved at sprede hans duft rundt omkring i huset. Tag
en blød bomuldsklud (eller lette bomuldshandsker) og
gnub din kat forsigtigt på kinderne og hovedet for at
samle duften fra kirtlerne i ansigtet. Gnub kluden eller
handsken mod hjørnerne af døre, vægge og
møbler i kattehøjde for at hjælpe din kat
med at føle sig fortrolig med hans nye territorium
så hurtigt som muligt. Gentag denne proces dagligt
indtil du kan se, at din kat gnubber sig mod disse
genstande.
- Bliv ved med at bruge de syntetiske katteduftstoffer med
pheromoner og flyt apparatet rundt i huset, et rum ad
gangen.
- Der bør tages ekstra hånd om en
indendørskat, da nye omgivelser muligvis vil
være foruroligende for katten.
Når katten lukkes ud
- Hold din kat indendøre i nogle uger, så den
kan vænne sig til det nye hus.
- Vær sikker på, at din kat har en form for
identificering (et halsbånd med et nemt
løsningssystem så katten ikke sidder fast) med
hans navn, adresse og telefonnummer.
- Alternativt (eller som tilføjelse) spørg
din dyrlæge at indoperere et chip i din kat for at
være sikker på at få ham tilbage, hvis han
farer vild. Hvis han allerede har en chip, husk at informer
registreringsfirmaet om, at du har ændret adresse og
telefonnummer.
- Vær sikker på, at din kats vacciner er
opdaterede.
- Overvej at få lavet en kattelem for at gøre
udgangen nemmere, hvis du ikke er hjemme, når din kat
er faldet til rette. Vær sikker på at det er en
udgang, som er elektronisk eller magnetisk kontrolleret for
at undgå, at fremmede katte kommer ind i dit hjem.
- Jag fremmede katte væk, hvis du ser dem i din have.
Som "den nye kat i nabolaget", behøver din kat al den
hjælp, han kan få for at etablere et nyt
territorium.
- Introducer gradvist din kat til at gå udenfor ved
at åbne døren og gå ud i haven sammen med
ham.
- Hvis han er vant til at bruge sele, kan du gå med
ham rundt i haven med en snor.
- Løft ham ikke udenfor. Lad ham selv bestemme om
han vil undersøge haven.
- Lad altid døren stå åben, så han
kan flygte indendørs, hvis der er noget, der
skræmmer ham.
- Udendørskatte har mere erfaring med forandringer
og vil generelt klare sig godt. Katte der er sky har brug for
længere tid til at tilpasse sig til de nye omgivelser
og bør derfor blive ledsaget udenfor for at opbygge
deres selvtillid.
Undgå, at din kat vender tilbage til det gamle
hjem
Hvis dit nye hjem ligger tæt på dit gamle, kan
din kat gå på undersøgelse, når han
først går ud og finde genkendelige veje, der
fører ham tilbage til hans gamle hjem. Det er en god ide
at advare de nye ejere, at din kat måske vender tilbage
og bede dem kontakte dig, hvis de ser ham. Det er vigtigt, at
de ikke giver ham mad eller opmuntrer ham på nogen
måde. Dette vil kun forvirre ham. Hvis du ikke er flyttet
langt væk, er det godt at holde din kat indendøre
så lang tid som muligt. Ofte er det imidertid svært
at undgå at katten vender tilbage til det gamle hjem -
katten vil ikke nødvendigvis opgive dette bare fordi,
den har været indespærret i en lang periode.
Følg overstående råd for at få din kat
til at føle sig til rette i hans nye hjem. Dette vil
hjælpe sammen med brugen af syntetiske og naturlige
duftstoffer for at gøre omgivelserne så hjemlige
som muligt.
Det kan tage mange måneder, før din kat
føler sig til rette efter flytningen. Hvis denne proces
virker pinefuld for ham, hvis han gentageligt vender tilbage
til det gamle hjem eller går over trafikerede veje for at
kommer derhen, kan det være mere hensigtsmæssigt,
hvis de nye ejere eller en venlig nabo adopterer ham.
Livsstilsforandringer
Det er aldrig ideelt at ændre din kats livsstil fra
udendørs- til indendørskat, men nogle gange er
det nødvendigt. Især ved en flytning kan man blive
nødt til at holde ham inde.
Hvis din kat alligevel bruger det meste af tiden udenfor, kan
det være bedre at give ham et nyt hjem. Hvis din kat kun
bruger lidt tid udenfor, så kan det måske
være acceptabelt for ham at blive holdt inde i fremtiden.
Indendørskatte kræver ekstra anstrengelse fra
deres ejere for at stimulere dem i form af motion for at
undgå kedsomhed.
Forslag til at gøre indendørskattens omgivelser
bedre:
- Gem tørfoder rundt omkring i huset for at give ham
muligheder for at jage
- Giv ham mange høje steder og kradsetrær, som
han kan klatre i
- Udøv jagtlege mindst en gang om dagen
Nu og da er ejere heldige nok med at flytte til et hus, hvor
de kan lade katten gå ude fra starten. Overgangen fra
indendørs- til udendørskat, hvis den sker
gradvis, vil forstærke din kats
følelsesmæssige trivsel og vil give ham muligheden
for at leve et mere naturligt liv. Følg retningslinjerne
for at slippe din kat ud, men accepter at processen bør
være gradvis. Mange katte kan i disse
omstændigheder foretrække at gå ud sammen med
dig for at føle sig mere sikker.
Flytte til en
mindre ejendom
Hvis du har mange katte, er dine katte blevet vant til at
leve på den begrænsede plads, der var i dit forrige
hjem. At flytte til en mindre ejendom kunne eventuelt skabe
spænding mellem de forskellige katte. Formindsk risikoen
for strid i dit nye hjem ved at give dem forskellige resurser,
som fx:
- Senge
- Kattebakke
- Kradsetræer
- Madskåle
- Vandskåle
- Høje hvilepladser (fx tøjskabe,
køkkenskabe, hylder)
- Private gemmesteder (fx under sengen, i bunden af
tøjskabet)
At flytte til et nyt hus siges at være en af livets mest
stressende oplevelser. Ved at hjælpe din kat med at falde
til ro med minimale problemer, kan harmonien i dette nye hjem
blive etableret en smule hurtigere. Ref: Feline Advisory Board
-
www.fabcats.org