Hvorfor spiser hunde græs?
Din hund nedstammer fra ulven, en nobel jæger og
et rovdyr. Du giver den foder af bedst mulig
kvalitet, så hvorfor bliver den ved med at spise
græs?
Ingen er helt sikre på, hvorfor hunde spiser
græs, men dyreeksperter er ret sikre på, at
det bare er normal rovdyropførsel, og bestemt ikke er
noget, man behøver at bekymre sig om.
At græsse
Der er to typer rovdyrgræsning. Den første
er simpel græsning, hvor din hund glad tygger på
græs og ikke bliver dårlig.
Nogle læger mener, at hunde spiser græs på
grund af et underskud af bestemte næringsstoffer, men
selv hunde, som får et velbalanceret foder, spiser
græs. Det er muligt, at de simpelthen kan lide smagen.
Det er ligesom salat for dem. Så selvom du fodrer din
hund godt, har den måske stadig lyst til noget
grønt!
Instinktiv opførsel
Den anden type græsning er, når en hund
spiser græs og kaster op. Man mener, at dette
er et tilsigtet instinktivt forsøg på at
fremprovokere opkast efter at have slugt noget, som
får dem til at føle sig syge.
Hunde, som spiser for at få sig selv til at kaste op,
sluger som regel græsset så hurtigt som muligt,
næsten uden at tygge det. Man mener, at de lange utyggede
stykker græs kilder i halsen for at aktivere
opkastrefleksen.
Hvis din hund spiser græs og kaster op og ellers ser
ud til at have det fint, har den sikkert selv ordnet
det, der generede den. Hvis den fortsætter med at
gøre tilløb til at kaste op og ikke kan, eller
fortsætter med at spise græs og bliver ved med at
kaste op, bør du tage den med til dyrlægen.
Er det sikkert at spise?
Det er vigtigt, at du holder godt øje med hvilken
slags græs, din hund fortærer. Lad den ikke spise
noget, som har været behandlet med pesticider eller
kunstgødning. Det vil fremgå af de fleste
græsplejende produkter, om de er sikre for dyr at
spise.