Bi-og hvepsestik
Alle hunde er nysgerrige og elsker at løbe rundt og
jage ting, også insekter! For det meste vil bi- og
hvepsestik kun forårsage mindre smerte og irritation hos
din hund.
Hvis hunden dog bliver stukket flere gange, i munden eller
på halsen, kan det være farligt og en tur til
dyrlægen vil være nødvendig. Det er ikke det
lille sår fra stikket, som forårsager smerten men
den lille mængde af gift, som bien efterlader ved
stikket.
Hvad har stukket?
Biens brod er giftig og bliver siddende inde i huden,
hvilket dræber bien, når den frigører sig
fra kroppen og efterlader brodden. Hvepses brod er derimod ikke
giftige, men er mere smertefulde. Hvis hvepse bliver
provokeret, kan de stikke op til flere gange.
For det meste bliver hunde stukket i deres ansigt efter at
have undersøgt et stikkende insekt for tæt
på. Et stik på din hunds følsomme næse
er især smertefuldt. Nogle hunde kan endda blive stukket
på tungen eller inde i munden eller på halsen, hvis
de prøver at bide eller fange et insekt. Disse stik kan
være farlige eftersom de medfører hævelser,
hvilket kan lukke din hunds hals og blokere luftvejen.
Eftervirkninger
En alvorlig eftervirkning kan være resultatet af mange
stik eller hvis hunden får en allergisk reaktion af
stikket. Tegn på alvorlige eftervirkninger er: generel
svaghed, vanskeligheder med at trække vejret og alvorlige
hævelser andre steder end hvor hunden blev stukket. Hold
øje med hævelser omkring nakken, halsen og
ansigtet. Hvis din hund får alvorlige eftervirkninger,
bør du hurtigst muligt konsultere en
dyrlæge.
Et enkelt stik kan man sikkert ignorere og bør ikke
irritere hunden længe. Hvis brodden stadig sidder fast,
skal du prøve at fjerne den ved at skrabe med en
fingernegl eller et stift stykke pap. Brug ikke en pincet eller
en tang til at fjerne den, med mindre det er absolut
nødvendigt, da dette kan presse mere gift ud af
brodden.
Ved at påduppe en blanding af vand og bagepulver til
det berørte område, kan du lindre smerten. Du kan
også svøbe is eller en pakke med is i et
håndklæde og duppe det på såret for at
reducere hævelsen og lindre smerten.
Hold øje med din hund efter den er blevet stukket for
at være sikker på, at den ikke udvikler en
allergisk reaktion. Hvis hævelsen fortsætter efter
et par dage, skal du ringe til din dyrlæge.