Gode råd i sommervarmen
Solskin og sommervarme kan give os et skub efter en lang
vinter, men din hund har brug for særlig pleje for at
kunne nyde det varme vejr på en sikker
måde.
Solskoldning
Alle områder af huden, som kun er
dækket med et tyndt lag hår er udsat for
solskoldning. Tro ikke, at din hund er fornuftig nok til at
søge skygge, selv når det er meget varmt. Den kan
blive solskoldet på snuden, og hvis huden er revnet, er
der en øget risiko.
Hunde med hvid pels, korthårede racer og
nybørstede hunde er også mere udsatte for at blive
solskoldede. Det er bedst at holde dem indendøre,
når solen brænder mest. Smør solcreme med
høj faktor (én der ville være sikker at
bruge på et barn) på din hunds ører for at
beskytte mod alvorlige solskader.
Alle hunde er i risiko for solstik i varmt vejr, men de
meget unge, de ældre og de kortnæsede racer er mest
udsatte. Tilstanden resulterer i åndenød og
måske endda kollaps og kræver et akut
besøg hos veterinæren. For at undgå dette,
skal du sørge for, at der er tilstrækkelig med
skygge i haven og undgå at overmotionere din hund,
når der er varmt udenfor.
Giv din hund rigeligt med vand
Vi behøver vel næsten ikke at sige, at du
skal sørge for rigeligt med friskt drikkevand til din
hund på denne tid af året. Det er desuden en god
idé at udskifte vådfoder med tørfoder, da
vådfoder hurtigt kan tiltrække fluer i varmen. Er
din hund vant til at få vådfoder, vil den
også være vant til at få dækket noget
af sit væskebehov her. Skifter du til tørfoder, er
det derfor ekstra vigtigt at være opmærksom
på, at den drikker rigeligt vand ved siden af.
Hold godt øje med din hunds vægt. Nogle hunde
vil bruge mere tid på at motionere udenfor og kan
få brug for mere mad. Men hvis det bliver meget varmt,
vil inaktivitet bevirke, at din hund ikke har brug for lige
så meget mad.
Nyde sommeren
På lange sommerdage vil din hund altid gerne
lege udenfor. Heldigvis er der mange måder, hvorpå
I kan nyde årstiden:
-
Svømning: Mange hunde elsker vand og at plaske
rundt i svømmebassinet er en god måde at
bekæmpe varmen. Søer og strande er gode steder
for din hund at lege og svømme. Vær sikker
på at din hund nemt kan komme op af vandet, og at der
ikke er nogle stejle kanter. Nogle hunde er bange for vand
og vil kun soppe, så tving den ikke,
hvis den virker tøvende eller usikker. Men hvis
den hopper i med det samme og begynder at træne sin
hundesvømning, skal du lade den nyde oplevelsen.
Sørg bare for at holde øje med overdreven
hovedrystning og kløen på øret efter
svømmeturen. Dette kan være tegn på en
øreinfektion. Hvis den svømmer i et bassin
med klor, så skyld kloret ud af pelsen og
tør den grundigt.
-
Vandretur: Hvis din hund er glad for at vandre, skal han
have lov. Vær dog opmærksom på at lange
ture i ujævnt landskab kan være opslidende for
din hunds poter. Prøv først med korte
vandreture og forlæng derefter gradvist turenes
længde. Husk at holde pauser og hyppigt give din hund
vand. Der er mange vandskåle til små hunde, som
man kan folde sammen og tage med til sin hund.
Uanset om din hund bruger meget tid udenfor eller kun af og
til har mulighed for at udforske den store natur, er der her
nogle råd til, hvordan du forsikrer dig, at han har det
godt.