At flyve med din hund
Nøglen til at flyve med din hund er forberedelse.
Vær sikker på, at du kender
karantænebestemmelserne i det land, du skal rejse til. De
kan være helt op til 6 måneder, hvilket er meget
længere, end de fleste mennesker har til deres ferier! Du
kan læse mere om generelle regler for rejser med
kæledyr i Europa på
www.Defra.gov.uk
Kabine eller lastrum?
Hvis din hund er lille, kan du måske tage ham med ind i
kabinen ombord på flyet, så længe
transportkassen er godkendt af flyselskabet og overholder
retningslinierne for medbragt håndbagage. De fleste hunde
skal dog rejse i en transportkasse i lastrummet. Flyselskaberne
kræver en transportkasse, som er stor nok til, at din
hund kan stå op og vende sig rundt. Forhør dig hos
flyselskabet om de påkrævede mål.
Giv
besked på forhånd
Vær sikker på at give flyselskabet besked i god
tid. Faktisk er det bedre at spørge til
flyselskabets regler, før du bestiller billetten. Nogle
vil ikke transportere hunde på bestemte tider af
året eller sågar på bestemte tider af dagen.
Vær sikker på, at hunden er luftet,
før du rejser
Før du flyver, er det vigtigt, at din hund har
fået en god gåtur og været på
toilettet. Kom strimler af avispapir i bunden af
transportkassen, da den højst sandsynligt vil
urinere under transporten, også selvom den ikke
gør det normalt. At flyve kan være en
skræmmende oplevelse, og hunden vil ofte miste
kontrollen, fordi den bliver bange.
Mad og drikke
Der er mange diskussioner om, hvorvidt det er en god idé
at komme mad og vand i transportkassen. På den ene side
virker det fornuftigt, fordi den kan bliver tørstig
eller sulten, specielt hvis der er forsinkelser. På den
anden side, vælter det måske og sviner
transportkassen til. Det vil måske forøge chancen
for, at den skal på toilettet, og kombinationen af stress
og mad kan også føre til dårlig mave. En
hund kan gå i mange timer uden mad og vand, men hvis du
er i tvivl, så spørg din dyrlæge hvad han
eller hun vil anbefale og spørg flyselskabet, hvad deres
politik er. Hvis du medbringer vand, overvej da at fryse det
før du tager af sted. Det vil gøre det mindre
sandsynligt, at det vælter under lasten.
Mærkning
Vær sikker på, at din transportkasse er klart
mærket på ydersiden. Kom reflekterende tape
på den for at gøre den nemmere at genkende og
vær sikker på at have dine oplysninger og din hunds
navn hæftet på transportkassen. Tro det eller ej,
det kan også være en god idé at skrive
hvilken vej på kassen, der skal vende op ad!
Vedlæg instruktioner i transportkassen i tilfælde
af længerevarende forsinkelser. Nogle flyselskaber vil
måske tillade, at du ser din hund blive fragtet ombord.
Andre vil måske give dig besked, når den er
kommet ombord.
Andre overvejelser
Hvis du
har mellemlandinger undervejs, undersøg da, om der er
mulighed for at give din hund en hurtig toiletpause. Det er
muligt at give din hund noget beroligende før en
flyvetur, men du bør aldrig berolige dit dyr uden
først at konsultere din dyrlæge.