Hvordan stopper jeg min hunds gøen?
At kontrollere støjniveauet af din hunds gøen
er en vigtig del af det at være en ansvarlig hundeejer.
For meget gøen kan være irriterende ikke bare for
dig selv men også for dine naboer.
Hvorfor al den larm
Det første skridt til at løse problemet er at
forstå, hvorfor din hund gør. Nogle hunde
gør for at lade dig vide, at de vil have noget.
Måske er de sultne, tørstige eller måske vil
de bare lege.
Når dette bliver for meget, er det tid at lære
hunden andre måder til at få din
opmærksomhed. Fx at give pote eller vente ved
døren eller rulle rundt.
Legetid
Mange hunde gør, når de ser andre hunde for at
få dem til at komme og lege. Dette er meget normalt,
men det er dig, der bestemmer, hvor megen gøen der er
acceptabelt. Så giv først din hund lov til at
lege, når han tier stille.
Alene hjemme
Din hund gør måske, fordi den bliver efterladt
alene hjemme. Prøv at tænde for noget musik eller
for radioen, hvilket vil give din hund velkendte menneskelige
lyde. Du kan også give den legetøj, som
kræver meget arbejde og opmærksomhed for at holde
den beskæftiget, mens du er væk.
En god måde at berolige din hund på er at give
ham et gammelt, snavset stykke tøj eller noget andet,
der lugter meget dens familie.
Når du kommer hjem, skal du lege og motionere meget
med din hund. Den har savnet dig, og der er ingen bedre
måde at reetablere forbindelsen på.
På vagt
En af de mest almindelige grunde til at en hund gør,
er for at advare sin ejer. Hvis din hund ser nogen nærme
sig huset, vil han gø for at give dig besked. Da den ser
dig som lederen af flokken, vil den have, at du
undersøger det.
Nogle hunde bliver avlet specielt for at advare, og dette er
en opførsel, du burde opmuntre. Lad din hund gø
for at få din opmærksomhed men tys på
den, så snart du er sikker på, at der ikke er
nogen.
Hold dig til et system
I forbindelse med hundetræningen har du brug for
et system. Hunde reagerer på rutine, og det vil
forøge dine muligheder for succes. Du har måske
allerede været til lydighedstræning med din hvalp.
Hvis ikke, hvorfor ikke prøve det nu? Det er aldrig for
sent at lære en gammel hund nye tricks, og det er et godt
sted at lære, hvordan man skal styre sin hund.
Ti stille
En måde at lære din hund en "ti-stille-kommando"
er at tysse på den eller distrahere den, hver
gang den gør. Brug noget der laver en høj lyd,
som en dåse med mønter, for at få dens
opmærksomhed og giv den så en bestemt
"ti-stille-kommando"
Når din hund stopper med at gø, skal du
rose og belønne den. Råb aldrig når du
vil have, at den skal stoppe. Dette kan forårsage angst
og ødelægge det, den har lært. Du kan
også nemt forvirre din hund ved at råbe, hvis den
tror, at du gør. At råbe forstærker kun dens
vane med at gø.
Resumé
Træning er den bedste måde at ændre din
hunds opførsel på. Husk dog, at det meste
gøen er en almindelig del af det at
være hund. Det er kun, når denne gøen
bliver overdreven og forstyrrende, at du bliver nødt til
at gribe ind.
Hvis din hunds gøen fortsætter, kan din
dyrlæge give dig flere gode råd og
lære dig nye teknikker.