At rejse med din hund
At rejse med din hund kan være være rigtig sjovt,
hvis du tager de rette forholdsregler. Med dårlig
planlægning kan det dog være en stressende
oplevelse for både dig og din hund. Når du har
besluttet dig for at din hund skal med dig ud at rejse, er den
første ting, du skal gøre at købe et
halsbånd med opdaterede identifikation og sørge
for, at din hund har det på hele tiden. En microchip kan
være en god ting for ekstra sikkerhed. Før I
rejser, vil din hund have glæde af lidt basal
træning, så den kan finde ud af at opføre
sig pænt på rejsen. Derefter skal transporten
planlægges: Hvad skal du have med og hvor skal I bo
- ikke alle hoteller er lige hundevenlige!
At rejse med bil
Bilen er som regel den bedste måde at rejse på
med hunde, og din hund har sikkert allerede stiftet bekendskab
med en bil. Dog er nogle hunde bange for at køre i bil,
så du skal sikre dig, at oplevelsen bliver så
behagelig som muligt ved at køre den forskellige steder
hen, som du ved den sætter pris på: En tur i
parken, på stranden eller til dyrehandleren. Hvis hunden
kun har prøvet at køre i bil til dyrlægen,
vil den måske ikke forbinde det at køre bil med
noget godt.
Hvis du ikke kan få din hund til at slappe af under
kortere køreture, er det ikke tilrådeligt at tage
den ud på en længere tur. I hvert fald bør
du så få noget beroligende til din hund fra
dyrlægen. Selv hvis din hund godt kan lide at køre
bil, skal du huske, at også hunde har brug for at
strække benene og tisse, så sørg for at
holde pause hver 3-5 time. Alle hunde er dog forskellige,
så hvis du ved, at din hund bliver rastløs hver
anden time, må I holde pause oftere.
Hvad skal du have med på rejsen.
Her er en lille liste med ting, du bør have med i
bilen:
- Hundesnor
- Hundesæde eller bur
- Vand og vandskål
- Godbidder
- Legetøj
- Tæppe/hundeseng
- Skraldeposer
- Medicin
- Førstehjælpskasse
- Din hunds vaccinationskort
- Sundhedscertifikat
Det er også tilrådeligt at lave en liste over
tilgængelige (og åbne!) dyrehospitaler på
jeres rute, bare for at være på den sikre side,
hvis din hund skulle få brug for
dyrlægeassistance.
At rejse med fly
Overordnet set er det ikke ideelt at flyve med hunde. Selvom
nogle flyselskaber tillader, at man medbringer sin hund i en
rejsekasse, hvis den er lille nok til at kunne stå under
sædet foran dig, er større hunde ikke så
heldige og må rejse som bagage.
Der findes dog nogle dyrevenlige flyselskaber f.eks. Pet
Airways, det eneste selskab, som tillader at medbringe dyr i
kabinen. Disse ruter findes dog kun i udvalgte byer.
At bo på hotel
Planlægning og research af dit hotel, inden du
ankommer med din hund, er altafgørende. Nogle hoteller
byder gerne hunde velkommen og har særlige hundesenge,
hundespa og hundepasning. Spørg hvad der er til
rådighed for din hund, og husk
at spørge, hvad det koster. Mange hoteller har
både et gebyr samt en daglig afgift, når
gæsterne har hund med.
At bo på Bed & Breakfast
Der er ikke så mange B&Bs der tillader hunde, men
nogle findes der dog, så hold øje med dem.
Camping
Igen, ikke alle campingpladser tillader hunde, så tjek
inden du booker plads. Camping er en alletiders måde at
være sammen med din hund på.