Hvalpe leveres ikke med en brugsvejledning
Det er spændende at få en ny, lille hvalp i huset, men ligesom et nyt, lille barn følger der ikke en brugsvejledning med. Derfor har vi sammensat et par grundlæggende ting, som kan hjælpe dig i de første dage og uger.
Kærlighed og omsorg
Hvalpen vil synes, at det er spændende at flytte fra sit kuld til dit hjem, men det kan også være ret overvældende. Den har brug for masser af opmærksomhed, tryghed og kærlighed, som kan hjælpe den med at finde sig til rette. Den vil kræve opmærksomhed, og du skal give den så meget som muligt på dette tidspunkt. Ros den hele tiden og kald den ved navn. Vis hvalpen, at du elsker den, men samtidig skal du standse den med et bestemt "nej", hvis den gør noget, den ikke må (læs mere omkring tidlig opdragelse).

Lyde og lugte
Nogle hvalpe savner de velkendte lugte og lyde i kuldet. Hvis hvalpen virker ulykkelig og forvirret, kan det hjælpe at bruge en speciel duftspray, som giver den en velkendt følelse af tryghed. Men brug altid sprayen i begrænset omfang, for det er vigtigt, at hvalpen vænner sig til de nye omgivelser. Det kan også være godt at have radioen tændt på lav styrke i nærheden af hvalpens kurv om natten.
Sovetid
Ligesom små børn har hvalpe brug for søvn, så det er meget vigtigt at sørge for, at den har et varmt, roligt sted, hvor den kan hvile sig både om dagen og om natten. Familielivet kan virke overvældende for en lille hvalp, og den får brug for noget tid for sig selv. Sæt kurven et sted, hvor hvalpen vil føle sig rolig og tryg. Hvalpe er ofte glade for et lille, lukket rum at sove i, så du skal måske vælge en kasse til hvalpen. Måske kan du sætte en blød kurv derind, som kan virke som et trygt tilflugtssted, når den har brug for ro og fred.
Hvalpens første år er det vigtigste. Det er dens første foder også.
Når du kommer hjem med hvalpen, er det bedst at blive ved med at give det samme foder, den er vant til. Men alt hvalpefoder er ikke ens. Der er noget, som består af ingredienser af meget bedre kvalitet end andet, så du skal måske gradvist ændre hvalpens foder til noget, dyrlægen anbefaler. Det skal du gøre i løbet af en periode på fem-syv dage. Dyrlægen vil rådgive dig om det, men du skal faktisk kun blande det nye foder i hvalpens nuværende foder og gradvist øge mængden, til du kun giver det nye foder (læs mere omkring overgangen til nyt foder).
Hill's hvalpefoder
Hill's hvalpefoder er specielt sammensat for at sikre, at hunden får den rette balance af næringsstoffer. Det indeholder den korrekte balance af alle vitaminer og mineraler for at hjælpe hvalpen med at udvikle sig optimalt. Det indeholder også naturligt DHA (en væsentlig omega-3 fedtsyre) for at fremme udviklingen af hjernen og synet.
Hill's hvalpefoder er meget velsmagende og fås både som tørfoder og på dåse, så hvalpen vil elske hvert måltid. Klik her for mere information om Hill's hvalpefoder.