Sundhedsproblemer, man ikke kan vaccinere imod
Selvom hvalpen er vaccineret, kan den selvfølgelig
stadig få sundhedsmæssige problemer af og til. Her
er nogle eksempler på, hvad du kan komme ud for
Diarré
I de fleste tilfælde er diarré kun et
forbigående problem. Hvalpen kan få diarré,
hvis den for eksempel er meget ophidset eller nervøs,
eller hvis den på en eller anden måde har
fået fat i noget, den ikke kan tåle at spise, som
for eksempel indholdet af affaldsposen! Men diarré kan
også være et symptom på en alvorlig sygdom,
og du må ikke tøve med at gå til
dyrlægen med hvalpen, hvis du er bekymret for, at der kan
være noget galt. Gå altid til dyrlægen, hvis
diarréen varer længere end 24 timer, hvis den er
blodig, eller der samtidig er andre symptomer på
sygdom som for eksempel vejrtrækningsbesvær, eller
hvis hvalpen virker sløv eller "slap". Der er
nemlig risiko for, at en hvalp med diarré bliver
dehydreret.
Opkastning
Hvalpen vil kaste op af og til, og for det meste har den
bare brug for lidt kærlig omsorg. Men ligesom
diarré kan opkastning være et symptom på en
alvorlig sygdom, og du bør altid gå til
dyrlægen, hvis opkastningerne varer mere end 24 timer,
hvis det er blodigt, kommer i kraftige stråler, eller der
samtidig er andre symptomer på sygdom. Også her
skal du holde øje med tegn på dehydrering, som kan
opstå meget hurtigt. Frem for alt skal du stole på
dine instinkter og straks gå til dyrlægen med
hvalpen, hvis du er bekymret.
Øreinfektioner og mider
Selvom du er meget omhyggelig med at rense hvalpens
ører regelmæssigt, kan den alligevel får
øreinfektioner eller øremider. Sunde ører
er blanke, fri for pus eller voks og er svagt lyserøde
indeni. De lugter ikke ubehageligt. Hvis du er bekymret over
hvalpens ører, eller hvis den virker generet af dem (den
bliver måske ved med at kradse sig på øret
eller ryste på hovedet), skal du hurtigst muligt gå
til dyrlæge med hvalpen.