Hold din hvalp i form
Kost og motion: sådan sikrer du, at din hvalp
udvikler sig til en sund og rask hund
Du skal til at lære mange ting om din nye hvalp,
når du kommer hjem med den, og en af de vigtigste er
kosten. Det, du vælger at fodre med, afhænger
både af dig og hvalpen, men husk, at en hvalp, som
vokser, har brug for flere kalorier, mineraler, proteiner og
vitaminer end voksne hunde.
Der er mange forskellige typer hundefoder i handelen, og
pris og kvalitet varierer meget. Det vil være en
hjælp, hvis du forstår sammensætningen af
foderet, så du kan træffe det bedste og mest
rigtige valg for din hvalp.
Hvad står der på hvalpens
menu?
Kylling, lever, soya, ris, korn og olie. Det er de
råvarer, hvalpens foder består af. Men det er
kvaliteten af ingredienserne, som bestemmer
fordøjeligheden og den ernæringsmæssige
værdi af det foder, du vælger.
De følgende ingredienser tilfører hvalpen
næringsstoffer: protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og
mineraler. Men det er vigtigt, at der er det rigtige forhold
imellem disse næringsstoffer. Det er ikke overraskende,
at noget foder har et forkert og uegnet forhold af
næringsstoffer og består af ingredienser af
dårlig kvalitet, som er svære at fordøje.
For mere information omkring vigtige ingredienser klik her.
Der er så mange forskellige fodertyper at vælge
imellem i dag, at det kan være svært at vide, hvad
der er det bedste for hvalpen. Det er så godt som altid
en god idé at spørge dyrlægen til
råds, før du beslutter dig.
Hvordan fodrer du din hvalp?
Det lyder som et dumt spørgsmål, ikke? Det er
det ikke. Der er faktisk flere måder at fodre hunde
på.
For det første skal du beslutte, om du vil fodre
med vådfoder eller tørfoder eller en
blanding. Tørfoder er generelt en billigere
løsning, især for hunde af lidt større
racer, men både vådfoder og tørfoder kan
være ernæringsmæssigt korrekt og
velafbalanceret. Bed dyrlægen om at rådgive dig
eller anbefale et foder.
Fuldfoder? Eller supplerende?
Etiketten på det foder, du vælger, viser,
om det er et fuldfoder eller et supplerende foder. Et
fuldfoder giver hvalpen alle de
næringsstoffer, den har behov for, og kan gives alene
sammen med vand. Supplerende foder skal blandes med en anden
type foder for at give din hvalp en afbalanceret kost.
Bemærk, at det meste foder til hvalpe er fuldfoder.
Motion: vigtigt for hvalpen og godt for
dig
Når hvalpen har fået sine vaccinationer,
vil du sikkert gerne have den med rundt omkring, og motion er
meget vigtigt. Det hjælper ikke kun til at udvikle
hvalpens fysik, det er også mentalt stimulerende og giver
social kontakt. Klik her for at læse mere om
socialisering.
Vælg en passende snor, før du tager hvalpen med
ud. Måske skal det være en lang snor med
oprulningsmekanisme, indtil du er sikker på, at hvalpen
ikke løber bort, eller en sele, hvis den trækker
meget.
Og så skal du på forhånd
undersøge, hvor hunde har lov at løbe
løs. Store parker og marker kan være skønne
for hunde, men kontroller, at det er tilladt at tage snoren af,
og pas på kvæg og andre husdyr. Og husk at
medbringe poser til efterladenskaber.
Lad være med at overdrive
Daglig motion udvikler hvalpens muskelstyrke og udholdenhed,
men pas på ikke at overdrive. Hurtige og hyppige
gåture er det, der skal til. Selvom du måske er
fristet til at udforske de store vidder med din nye kammerat,
skal du huske, at den stadig er et lille barn i voksealderen.
Så undgå at samle alle gåturene til lange
vandreture i weekenden. Det gør hvalpen overtræt
og kan give problemer med knogler og led.
Det kan ikke siges tit nok, hvor vigtigt det er at
kontrollere hvor meget og hvor ofte hvalpen får motion.
Hvis du er usikker på, hvor meget motion der er "for
meget" for hvalpen, kan du bede dyrlægen om råd og
vejledning.