Pleje af din hvalps perlerække
Tændernes udvikling
Når hvalpen er tre-fire uger gammel, vil den begynde
at få sine mælketænder. Der er 28 i alt.
Når hvalpen er tre-fire måneder gammel, begynder
mælketænderne at blive løse og falde ud og
bliver erstattet af de blivende tænder.
Hvalpe skal tabe mælketænderne, før de
blivende tænder bryder frem. Hvis den stadig har sine
mælketænder, når en blivende tand begynder at
vise sig, skal du spørge dyrlægen til
råds.
De første blivende tænder, som bryder frem, er
normalt de to midterste tænder i overmunden, og de sidste
er de store hjørnetænder i over- og
undermunden. De fleste hvalpe føler så godt som
intet ubehag, men måske savler den mere, når de
blivende tænder bryder frem. Normalt har en hund 42
tænder. Der er som regel 21 i overmunden og 21 i
undermunden. Tænderne opdeles i 6 fortænder i
overmunden og 6 i undermunden, 4 hjørnetænder og
26 kindtænder.
Problemer med tænderne
Det er meget almindeligt, at hunde har dårlige
tænder, så det er nu, du skal begynde at være
meget opmærksom på dem. Kontroller hundens
tænder regelmæssigt, mindst en gang om ugen, og
hold øje med tidlige advarselstegn som:
- Tandsten og plak på tænderne
Problemer med tænderne forebygges bedst ved at
børste hundens tænder hver dag. Det er derfor en
god idé at begynde med det samme. Bed dyrlægen
anbefale en tandbørste og en tandpasta til hunde
(tandpasta til mennesker er ikke velegnet).
Sådan børstes hundens
tænder
Først skal du sikre dig, at du har et fast greb
om hvalpen.
Placer dig selv og hvalpen, så du har nem adgang til
hvalpens mund.
Tag lidt tandpasta på fingeren og lad hvalpen slikke
det af. Begynd derefter med at massere det forsigtigt på
hvalpens tænder.
Når den har vænnet sig til det, kan du begynde
at bruge en hundetandbørste.
Træk forsigtigt hvalpens læber og kinder
tilbage, så du kan komme til kindtænder og
forkindtænder.
Børst i en cirkelbevægelse og vær
omhyggelig med at børste der, hvor tanden møder
tandkødsranden.
Prøv at nå helt om til de bageste tænder,
hvor der er størst risiko for, at der kan
opstå problemer.
Det er vigtigt at sørge for, at hvalpen er rolig og
afslappet ved at rose den under hele processen.
Tandbørstningen kan virke afskrækkende i
begyndelsen, men øvelse gør mester, og hvis din
hvalp vænner sig til det tidligt i livet, bliver det ren
rutine for jer begge. Ud over tandbørstning findes der
specielt foder, du kan bruge for at hjælpe med at holde
hvalpens tænder og tandkød sundt, når den
bliver voksen, for eksempel Hill's™
Science Plan™ Oral Care. Specielt sammensatte store
foderpiller er udformet til at børste
tænderne rene og på den måde hjælpe med
at holde hundens tænder fri for plak.