Hold øje med hvalpens vægt
Hold øje med hvalpens vægt
Vidste du, at definitionen på en overvægtig hund
er, at den vejer 15% eller mere over sin idealvægt?
Det betyder kun 330 gram for en lille hund som en chihuahua,
men over 7,5 kg for en rottweiler. Mange ejere indser ganske
enkelt ikke, hvor tykke deres hunde er blevet, fordi fedtet
opbygges langsomt. Og de går sjældent til
dyrlægen for at få hjælp med hundens
vægtproblemer.
Din hvalp har brug for mere mad, mens den vokser, end
når den er helt udvokset, men du må aldrig fodre
hvalpen, når den tigger. Begynd med tre-fire
måltider om dagen på faste tidspunkter. Lad foderet
stå i cirka et kvarter, og fjern så det, der er
tilbage. Når du begynder at give et nyt foder, skal du
hælde den mængde op, som er anbefalet til hundens
størrelse på dåsen eller posen.
For racer med tendens til overvægt skal du begynde med
den mindste mængde, der er angivet, eller endnu bedre,
spørge dyrlægen til råds. Husk, at
fodringsvejledningen netop kun er vejledende. Din hvalp er et
individ og skal behandles som sådan. Du kan nemt
kontrollere, om din hund er overvægtig ved at føre
hænderne blidt hen over hundens brystkasse for at
vurdere, hvor meget fedt der er under huden. Du bør
kunne mærke ribbenene med fingrene. Hvis hvalpen er
overvægtig, er det sværere at mærke
ribbenene. Lav en aftale med dyrlægen, hvis du er
bekymret over hvalpens vægt. Han/hun tilbyder måske
gratis vægtkontrol i hvalpens første leveår.
Det er en generel regel, at hvalpen bør have sin
vægt kontrolleret en gang om måneden.
Resultatet plottes ind på en speciel
vækstkurve for hvalpe.
Et par ord om kræsenhed
Hvalpe, som bliver kræsne, er næsten alle blevet
forkælede af deres ejere. Bortset fra en enkelt hundekiks
ind imellem bør du kun give hvalpen foder, som er
specielt beregnet til hvalpe. Du bør ikke give
den madrester, det kan bevirke, at hunden bliver
kræsen.