Er føreren dig eller din hvalp?
Hvem er føreren?
Hunde er flokdyr og vante til at have en fører. Her
er føreren dig. Ved at fastlægge nogle regler
på et tidligt tidspunkt hjælper du hvalpen med at
føle sig tryg og udvikle et bånd imellem jer.
Hvalpen skal opfatte dig og din familie som højere
oppe i hierarkiet, og det hjælper følgende
regler med at slå fast:
Bordskik
Ude i naturen spiser flokkens fører altid
først. Det accepterer hvalpen, men du bliver nødt
til at understrege det. Hvalpens skal have andre spisetider,
end du og familien har. Hvis du fodrer hvalpen med rester, mens
du spiser, tror den, at det er den, der bestemmer, og så
bliver det meget svært senere hen at få den til at
holde op med at trænge sig på eller tigge. Det kan
gøre livet besværligt, især når du har
gæster. Læs mere information omkring grundregler.
Sovetid
Flokføreren får altid det bedste sted at sove,
så hvalpen skal vide, at din seng er forbudt
område. Hvis du begynder at lade hvalpen ligge på
eller i sengen, får du den aldrig ud igen. Desuden vil
den tro, at sengen er dens territorium.
Hvalpen er ikke altid i centrum
Som flokkens fører skal hvalpen respektere, at
du har brug for at være alene. Hvis du ikke
gør det helt klart, tror den, at du ønsker, den
skal være med til alt, hvad du foretager dig, også
at følge dig på steder, hvor det ikke er nogen god
idé. For at vænne hvalpen til at den ikke altid er
i centrum, skal du afsætte en periode på 20
minutter til en halv time, hvor du slet ikke giver den nogen
opmærksomhed. Det lyder hårdt, men den skal
vænne sig til, at du ikke altid står på pinde
for den.