• dansk (Danmark)
    • Nederlands (Nederland)
    • français (Belgique)
    • Nederlands (België)
    • English (United Kingdom)
    • norsk, nynorsk (Noreg)
    • svenska (Sverige)
    • suomi (Suomi)
    • Deutsch (Deutschland)
    • español (España)
    • português (Portugal)
    • français (France)
    • English (South Africa)
    • Deutsch (Österreich)
    • Deutsch (Schweiz)
    • français (Suisse)
    • italiano (Svizzera)
    • English (Republic of Ireland)
    • italiano (Italia)
    • français (Luxembourg)
    • polski (Polska)
    • magyar (Magyarország)
    • čeština (Česká republika)
    • lietuvių (Lietuva)
    • srpski (Bosna i Hercegovina)
    • hrvatski (Hrvatska)
    • slovenski (Slovenija)
    • ελληνικά (Ελλάδα)
    • slovenčina (Slovenská republika)
    • русский (Россия)
    • eesti (Eesti)
    • English (United States)

 
Alt du behøver at vide om kastrering/sterilisering

Kastrering/sterilisering er det bedste, du nogensinde kan gøre for din hvalp. Her kommer forklaringen:


Kastrerede/steriliserede hvalpe bliver sundere og gladere voksne hunde


Hvis du er den stolte ejer af en hunhvalp, vil det interessere dig at vide, at sterilisering kan nedsætte risikoen for, at hunden udvikler brystkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene. Det reducerer også sandsynligheden for urinvejsinfektioner - og samtidig undgår man naturligvis den risiko, der er forbundet med en uplanlagt drægtighed. Nogle dyrlæger foretrækker at sterilisere hunhunde, før de kommer i løbetid første gang, mens andre venter, så tal med din dyrlæge om tidspunktet.

Hvis du har en hanhvalp, skal du vide, at kastrering forhindrer tumorer i testiklerne og kan forebygge prostataproblemer. Det nedsætter også risikoen for tilbagevendende svulster og brok.


Fordelene for dig


Den åbenlyse fordel for dig og din familie ved at få hvalpen kastreret/steriliseret er, at du aldrig kommer til at stå med et uønsket kuld hvalpe. Men der er også andre fordele. Hanhunde, som bliver kastreret tidligt i livet, er mindre aggressive, bliver mindre distraheret af hunhunde i løbetid, har mindre trang til at markere deres territorium med urin og til at parre sig med møblerne eller dit ben!

Sterilisering af en hunhvalp forhindrer, at hanhunde camperer i din have og nedsætter hendes trang til at stikke af og parre sig.

Hvis din hvalp er en racehund, tænker du måske, at du kunne tjene gode penge på at sælge hvalpene. Men du skal huske, at selv for erfarne opdrættere bliver det meste af  "overskuddet" ædt op af betaling til hannens ejer, vaccinationer og andre sundhedsrelaterede omkostninger. Det kræver også hårdt arbejde og stor specialviden at opdrætte hunde, så alt i alt er det bedst at overlade det til de professionelle.


Fordelene for samfundet


Desværre bliver mange hunde aflivet hvert år. De fleste er resultatet af et tilfældigt møde mellem hunde, som ikke er steriliserede. Det problem bidrager du ikke til, når du får din hvalp kastreret/steriliseret.


Eventuelle bekymringer med hensyn til kastrering/sterilisering


Du har måske nogle bekymringer til trods for alle de stærke argumenter til fordel for kastrering/sterilisering. Lad os se på nogle af de mest almindelige:


Er du bekymret over, at hvalpen skal opereres?

Der er ingen, som bryder sig om, at deres hund skal opereres, men det er vigtigt, at du forstår, at kastrering/sterilisering er et rutineindgreb, som statistisk set er meget sikkert. De helbredsmæssige fordele overstiger i høj grad risikoen.


Bliver hvalpen tyk?

Der er absolut ingen grund til, at en kastreret/steriliseret hvalp tager på, når bare du husker at justere fodermængden til hvalpens aktivitetsniveau. Du kan også overveje at gå over til et foder med lavere kalorieindhold som f.eks. Hill’s™ Science Plan™ Light, når hvalpen er et år gammel.


Hvalpens personlighed ændrer sig


Kun til det bedre! Den bliver mindre aggressiv, får mindre trang til at stikke af og til at markere sit territorium med urin.


Hvad medfører det?


Din hvalp bliver helbedøvet før indgrebet. For hanhunde betyder operationen, at begge testikler fjernes, og hos hunhunde fjernes livmoderen og æggestokkene eller kun æggestokkene.

Normalt beder dyrlægen dig om at lade være med at give hvalpen noget at spise eller drikke i 12 timer før operationen.

Du kan sikkert tage hvalpen med hjem samme dag, selvom den måske skal blive lidt længere, hvis den er meget sløv efter bedøvelsen.

Dyrlægen anbefaler måske, at hvalpen får et let måltid om aftenen.


Når hvalpen er kommet hjem, skal den have et par dages hvile og omsorg. Den må ikke springe omkring eller bide i stingene ved såret. Motion skal kun foregå i snor og sammen med dig. Dyrlægen kan give dig yderligere råd om pleje og fortælle dig, hvornår du skal komme tilbage med hvalpen til kontrol efter operationen. Som regel bliver du bedt om at komme tilbage for at få stingene kontrolleret og om nødvendigt fjernet 10 dage efter indgrebet.



Hill's
© 2009 Hill's Pet Nutrition, Inc. Medmindre det specificeres anderledes, bruges anførelsen af "™" trademark symbolet på denne hjemmeside, for varemærker som ejes af Hill's Pet Nutrition, Inc. Din anvendelse af denne side er underlagt vilkårene under Juridisk.