Get Adobe Flash player

Hill's

Det foder din hund eller kat spiser, spiller en vigtig rolle i dens generelle sundhed og velvære. En ernæringsmæssigt afbalanceret diæt udgør en væsentlig del af en aktiv, sund livsstil.

Næringsstoffer vs. Ingredienser

Ligesom det gælder for ernæring til mennesker, behøver din hund og kat næringsstoffer fra ingredienser såsom proteiner, fedt og fibre, for at dens krop kan fungere. Ingredienserne er simpelthen hjælpemidler, som forsyner kroppen med en sammensætning af disse næringsstoffer. Når man vælger ingredienser til dyrefoder, er det ingrediensernes totale ernæringsmæssige balance som er vigtig.

Et næringsstof er en metabolisk brugbar del af foderet, som kan være essentiel eller ikke-essentiel.

Nogle næringsstoffer forsyner kroppen med energi. Proteiner, fedt og kulhydrater forsyner kroppen med energi, ligesom benzin til en bil. Forskellige næringsstoffer behøves i forskellig mængde hver dag. Eksempelvis behøver såvel mennesker som dyr flere kilogram vand, men kun få mikrogram af visse vitaminer.

Næringsstofferne inddeles i seks basale kategorier, som hver spiller en vigtig rolle i din hunds eller kats sundhed:

Vand

Det vigtigste næringsstof for at overleve.

Kulhydrater

Forsyner kroppen med energi.

Protein

Essentielle byggesten i alle væv i kroppen såsom muskler, blod, hud, organer, pels og negle.

Fedt

Fedt absorberer, lagrer og transporterer vitaminer, fugter hud og pels, får sundt foder til at smage bedre og forsyner kroppen med energi.

Mineraler

Nødvendige til opretholdelse af sund hud og pels, optimal skeletstruktur og -udvikling. Foderingredienser er sædvanligvis rige på mineraler.

Vitaminer

Bidrager til opretholdelse af dyrets stofskifte.