[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Katte i løbetid

Katte i løbetid har brug for speciel pleje og opmærksomhed. Hvis din kat allerede har været igennem en løbetidsperiode, vil du næppe glemme hendes hylen og konstante krav om opmærksomhed.

Hvis hun ikke har mulighed for parring, kan det bliver en ubehagelig og frustrerende periode for jer begge. Hvis hun derimod har mulighed for parring, vil du skulle forberede dig på to kuld killinger om året. Med mindre du planlægger at avle på din kat, er det derfor bedst at få hende neutraliseret. Det vil være det bedste for jer begge.

Frugtbarhed

Når din kat er i løbetid, er hun i den frugtbare periode i hendes cyklus og leder derfor efter en partner. Normalt vil løbetiden indtræffe i løbet af foråret og i løbet efteråret. Løbetidsperioden kan variere i tid fra få dage til et par uger. En kat har normalt sin første løbetidsperiode når hun er omkring 6 måneder gammel, men nogle kan komme i løbetid allerede efter 4 måneder.

Hvad man skal være opmærksom på

I den periode din kat er i løbetid er hun ofte mere hengiven og stryger sig op af møblerne, væggene og hendes favoritpersoner. Hun vil formentlig bruge bagpartiet til at gnubbe sig med og vil ofte vise parringsposition med bagpartiet og halen løftet.

De mest problematiske karaktertræk hos en kat i løbetid er for ejeren ofte kalden og strintning. Katte i løbetid vil hyle højt og konstant for at tiltrække en han til parring. De vil måske også strinte på vægge og møbler med stærkt lugtende urin i forsøg på at indikere at de er tilgængelige for en han.

Neutralisation

Selvom din dyrlæge har mulighed for at udskrive medicin der reducere generne, vil den bedste måde at forhindre, at katte kommer i løbetid være at få hende neutraliseret. Efter en neutralisation vil hun ikke mere komme i løbetid og blive meget mindre territorial og mindre tilbøjelig til at strinte og kradse.

De fleste dyrlæger foretrækker at vente med neutralisation indtil kattens cyklus er overstået. Der er argumenter for og imod neutralisation af killinger henholdsvis før og efter den første løbetidsperiode. Din dyrlæge vil kunne vejlede dig ud fra hans/hendes synspunkt.


[ ↑ skip to content ↑ ]