[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Sund hud og en sund pels

En vigtig del af at holde din kat i god stand er at sørge for, at den har en sund hud og pels. Mængden af pelspleje din kat behøver, er afhængig af race, men generelt jo mere hår en kat har, desto mere skal den redes og soignere sig. Men alle katte vil have godt af god pelspleje med jævne mellemrum. Katte bruger deres tunger og tænder til at rede sig med, men dette er årsagen til at de sluger hår. Disse hår kan ikke fordøjes og kan filtre sammen til hårboller. Hårboller vil blive udskilt med afføringen eller blive gylpet op, hvilket kan være en ubehagelig overraskelse. Det værste ved hårboller er imidlertid, at de kan blokere tarmen på din kat, som måske vil kræve operation. En af de mest effektive måder at reducere hårboller, er ved at børste din kat jævnligt og fodre den med et foder med et passende fiberindhold.

G.D.S. (Gør Det Selv) pelspleje

Dette er en god mulighed for at bruge mere tid med din kat og opbygge bånd imellem jer. Nogle katte nyder at blive børstet, imens andre behøver lidt opmuntring. Det er en god ide, at have nogle godbidder eller foderpiller i nærheden til når du starter med at børste, så du kan give dem indimellem som belønning for rolig adfærd (uden at overfodre katten). For nogle katte vil det være belønning nok med lidt ekstra kælen. For at pleje din kats pels hjemme behøver du det rigtige udstyr. Der er mange typer af børster og kamme tilgængelige, så spørg din dyrlæge eller trimmer til råds, om hvilke der vil passe til din kats pels.

Børst jævnligt

Langhårskatte har behov for at blive børstet jævnligt - ideelt set hver dag - for at hjælpe med at holde pelsen i god stand og forebygge at pelsen filter, hvilket kan være svært og smertefuldt at fjerne. Selv om du har en korthårskat, vil børstning hjælpe med at holde huden sund, forebygge loppeangreb og give dig mulighed for at undersøge huden for irritation og knuder. Start med forsigtigt at børste katte med hårene. Du kan være nødt til at løse knuder med fingrene eller forsigtigt med en saks. Hvis din kat viser tegn på ubehag eller stress, så lad være med at presse den. Det er bedre at have et antal korte pelsplejelektioner, hvor din kat kan tage det roligt, end at begynde at kæmpe med katten hvilket kan resultere i, at den bliver bange ved synet af børsten!

Bad tid

Katte er gode til at holde sig rene, så det er normalt ikke nødvendigt at komme dem regelmæssigt i bad. Men ved visse hudlidelser eller hvis din kat har gjort sig specielt beskidt, kan det være nødvendigt at komme den i bad. Brug altid en speciellavet shampoo til katte og sørg for at vandet ikke er for varmt eller for koldt. Mange katte kan ikke lide at komme i bad, så du får måske brug at nogen hjælper dig. Vær så rolig som mulig, og arbejd dig nænsomt fra hovedet og ned til halen. Shampooen skylles grundigt ud og svøb derefter katten i et blødt håndklæde, hvor du sørger for at tørre den godt. Når du er færdig, så glem ikke at give katten en stor belønning!

Den rigtige ernæring

Et andet vigtigt aspekt af at holde en sund pels er ernæring. Hår er hovedsagligt lavet af protein, og jo bedre ernæring din kat får, desto bedre vil dens pels blive. Foder med godt kvalitetsprotein såvel som rig på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer (især omega-3 og omega-6 fedtsyrer) er specielt godt for din kats hud og pels sundhed. Hvis din kats pels er mat eller fedtet, eller dens hud er tør og skællende, kan det være fodret der er årsagen. Sørg for at tale med dyrlægen om hvilket foder de vil anbefale til din kats hud og pels sundhed.
[ ↑ skip to content ↑ ]