[ ↓ skip to navigation ↓ ]

“Smil!” Hvordan tager du det perfekte billede af din kat

Alle katte er unikke og i ejerens øjne det smukkeste dyr, der nogensinde har gået på jorden. Sådan skal det være. Men hvordan fanger du den specielle ånd og personlighed hos din kat på et billede? Den gode nyhed er, at et billigt digitalkamera har gjort det nemmere end nogensinde… Teknikken til at tage et enestående billede af din kat er meget lig den, du vil bruge til at tage et hvilken som helst naturbillede - enorm tålmodighed; fleksibilitet omkring lys og eksponering; opmærksomhed om dyrets følelser; samt en masse 'skud'! Med et digitalkamera betyder antallet af billeder du tager ikke noget, så du kan bare 'skyde' løs. Jo flere billeder du tager, desto større chance er der for at få det perfekte billede. Det er godt at være forberedt, så her er nogle gode råd som du bør overveje…

Vær fokuseret

Før du overhovedet tager dit kamera frem for at fotografere din kat, så tænk over hvilken situation du ønsker at fange. Er det måden den formår at indtage hele sofaen, når den sover? Eller måden som den springer som en gazelle fra gulvet til toppen af bogreolen? Hvis du har et specifikt mål, så tilpas dit 'skud' og vent på øjeblikket. Fokus er også vigtigt for at få det skarpeste billede. Husk, at kameraets autofokussystem vil have nemmere ved at stille skarpt på noget solidt (som et øje eller et halsbånd) i forhold til en tot hår. Hvis din kat flytter sig og ændrer afstand til kameraet, så husk at fokusere igen, så når det perfekte øjeblik sker, så kan du fange det i 'kniv skarp' opløsning.

Vær tålmodig

Din kat forstår ikke, at du prøver at tage et billede af den - derfor vil den ikke adlyde ordre som "stå stille, lige der!" eller "flyt dig lidt til venstre". Så du må bare vente på, at den selv rammer den perfekte stilling, når det passer den. Lad den slappe af, jag den ikke. Hvis du vil have den til at kigge på kameraet, så prøv at holde dens favoritlegetøj over kameraet for at fange dens opmærksomhed.

Vær oplyst

Som regel så fungerer blitzfotografering og dyr ikke godt sammen. Nogle katte bliver bange for det pludselige skarpe lys og glimtet kan 'blege' de farverige markeringer på dyr. Naturligt lys - enten udendørs eller gennem et vindue indendørs - er meget mindre traumatisk for katten, men gengiver også farverne meget bedre. Og hvis der ikke er helt nok lys, så kan man med digitale billeder altid lægge det kunstigt på bagefter på sin PC.

Vær forberedt

Før du begynder at 'skyde', så sørg for at du bruger den rigtige linse, og at kameraet er indstillet korrekt. Hvis du bruger SLR kamera, så kan du med fordel skifte zoomlinsen ud, så du kan tage nærbilleder uden at skulle gå helt tæt på din kats ansigt. Da dyr bevæger sig hurtigt, så bør kameraet indstilles til en hurtig eksponering, da man ellers vil ende med en række slørede billeder hver gang katten flytter sit hoved. På et SLR kamera, så vælg en hurtig hastighed på 'lukke mekanismen' - 1/200 af et sekund eller hurtigere - og lad kameraet regne eksponeringsindstillingen ud. Eller hvis du bruger et 'peg og tryk' kamera, så vælg 'sports mode' som er programmeret til at fange hurtige bevægelser. Hvis dit kamera kan tage 'løbende' billeder, så kan du vælge denne funktion også - du kan være heldig at tagen en hel serie af fantastiske billeder af din kat i aktion.

Vær rolig

Et godt foto opstår ikke bare ved at pege linsen mod dit mål. Overvej alt hvad der skal være på billedet sammen med katten. Hvad er baggrunden? En sofa, et træ i haven, dens kradsebræt? Eller måske vil du kun have, at fokus skal være på katten. Hvis dit kamera tillader dig at indstille linsen til udvidet åbning (med et lavt f-stop, måske 4 eller lavere), så kan du skabe nogle meget kunstneriske effekter ved at bruge 'depth of field' til at sløre alt bag katten. Overvej kameravinkel. Hvis du vil fange katten, der ser tænkende ud, så tag billede fra siden. Fange katten med et målrettet blik, så tag billede bagfra eller lade den kigge lige ind i linsen. Kom ned i øjenhøjde med katten - det giver et bedre perspektiv, og så vil det hjælpe med at få katten til at slappe af.

Vær med

Vær ikke bange for at have mennesker med på billedet. Billedet vil blive mere værd i fremtiden, hvis det også indeholder andre du holder af. Nogle gange vil en hånd der kæler med katten være nok til at give billedet ægte varme, men det kan også være med til, at holde en overaktiv kat rolig så du kan nå at tage et billede! Iagttag hvordan menneske og kat har interaktion med hinanden. Hvis du er heldig, så kan du måske fange det åbenhjertede øjeblik, hvor deres blikke mødes eller hvor katten slapper af med et stort smil.

Til sidst, det bedste råd af alle…

Hvis det ikke lykkedes første gang, så prøv igen. Jo mere din kat vænner sig til dig og dit kamera omkring sig, desto hurtigere vil den lære at ignorere det og opføre sig naturligt.

Og det er der, du vil få det billede, som altid vil smelte dit hjerte, når du kigger på det fremover!

[ ↑ skip to content ↑ ]