[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Strintning og urinering indendørs

De fleste katte er meget særegne omkring deres toiletvaner og vil altid bruge en kattebakke indendørs eller urinere i haven. Hvis katten strinter eller urinerer i hjørnet af et rum, kan det derfor være årsag til bekymring.

Strintning eller urinering?

Katte bruger urin enten som et duftesignal eller for at "markere" sig selv overfor andre katte. Brugen af urin som en duftmarkør er meget anderledes, end når katte urinerer for at tømme deres blære. Det er derfor vigtig at afgøre, om katten strinter eller urinerer, idet løsningen vil variere der efter.

 

Når katte urinerer, sætter de sig på hug og udgiver en høj volume af urin på en vandret overflade. Derefter, kradser katten måske omkring området - dette er dog ikke altid tilfældet. Steder for upassende urinering vil normalt være på tæpper, sofaer, dyner, badekar og vaskekummer.

For at strinte urin, står katten op og træder normalt på stedet med dens bagben, ryster med halen og en lille mængde af urin bliver sprøjtet bagud på en vertikal overflade, såsom en væg, og efterlader et tydeligt duftmærke. Steder for strintning vil normalt være på døre, vinduer, omkring kattelemmen, gardiner, elektronisk udstyr og plastik- og skraldeposer. Hvad enten din kat strinter eller urinerer er det nødvendigt at tage handling for at løse problemet.

Rengøring

Uanset om det er et uheld eller ikke, når katten en gang har urineret på et bestemt sted, vil dens følsomme næse opmuntre den til at bruge det sted som toilet.

 

Den bedste måde at bryde den vane er at holde katten væk fra området i så lang tid som muligt, fjerne enhver lugt som katten kan spore og ændre stedets lokalisering ved at bruge et stykke møbel til at blokere adgangen. Vask området med en 10% opløsning af biologisk eller enzymatisk vaskepulver og skyld så efter med koldt vand og lad det tørre.

Sprøjt området (vha. en plantesprøjter) med hospitalssprit, gnub og lad det tørre. Det er en god ide først at prøve det på et lille område med skrøbelige tekstiler. "Petfresh" ("Urine-off"), Urine Stain (urinplet) og Odour Remover (lugtfjerner) er specielt effektive produkter til at fjerne resterende lugte. De kan købes hos din lokale veterinær.

Gulvtæpper er ekstremt absorberende og urin gennemtrænger ofte tæppets fulde tykkelse og trænger ned i gulvet nedenunder. Hvis området er svært tilsølet i en lang periode, kan det være nødvendigt at skære den del af tæppet ud og behandle gulvbrædderne nedenunder, før du erstatter det med et nyt tæppe.

Helbredsproblemer

En kat, som er startet med at urinere upassende i huset, bør tages med til dyrlægen til en undersøgelse. Blærebetændelse kan forårsage spændinger og hyppigere urinering af små mængder. Det er en form for urinrørssygdom, som er stressrelateret men ikke specielt åbenlys. Dog er urinering udenfor kattebakken et almindeligt symptom for blærebetændelse. Enhver urinrørsinfektion eller irritation kan få katten til at urinere, når den står op fremfor at prøve at gå udenfor eller til kattebakken. At urinere på denne måde kan nogle gange blive forvekslet med strintning. Katte indtager ofte mere væske, hvis de lider af gentagende blærebetændelser. Dette kan bevirke at din kat foder skal ændres fra tør diæt til våd diæt, men din dyrlæge bør kontaktes, hvis du overvejer at ændre din kats diæt.

Hvorfor strinter min kat indendørs?

Alle katte, hankatte og hunkatte, steriliseret eller ej, kan strinte. Almindeligvis forekommer dette udendørs som en del af duftekommunikationssystemet. De efterlader også duftesignaler ved at gnide og kradse sig eller ved stødning (gnider kirtlerne omkring munden imod kviste og andre objekter).

 

Katten efterlader en duft, ikke kun for at lade andre katte vide at den er der, men også for at "møblere" dens område med velkendte dufte for at skabe tillid. En ikke-steriliseret kat signalerer gennem urinen ikke bare dens tilstedeværelse men også dens status. Hunkatte i løbetid har store mængder af østrogen i deres urin for at tiltrække hanner. De fleste kæledyrskatte er blevet steriliseret og strinter ikke indendørs, højst sandsynligt fordi de ikke føler behovet for at gøre det. At strinte indendørs er et tegn på, at katten føler sig stresset og har brug for at berolige sig selv ved at omringe sig med sin egen duft. Indendørsstrintning indikerer, at katten føler sig truet af noget.

Den mest almindelige årsag er tilstedeværelsen af andre katte, enten inde i huset eller i nabolaget. Dog kan en nyfødt baby eller en ny person i huset, som laver håndværkerarbejde, istandsætter eller simpelthen et skift af rutiner, få katten til at starte med at strinte indendørs, især hvis katten allerede nemt bliver angst.

Trusler fra katte i nabolaget

Katte strinter ofte omkring deres kattelem for at signalere deres tilstedeværelse til indtrængende katte. Hvis din kat er blevet oprørt over, at en anden kat er kommet ind i huset, kan du blokere kattelemmen og lukke din kat ud og ind selv. Hvis blokeringen af kattelemmen ikke er en holdbar løsning, så kan en kattelem med magnetisk åbning eller med et elektronisk system (som bruger et apparat som er vedhæftet din kats halsbånd) holde andre katte væk.

Jagt andre katte ud af haven for at give din kat støtte. Når din kat først føler, at det er sikkert indendørs, vil der være færre steder at markere.

Istandsættelse og håndværkerarbejde

En nervøs kat, eller én der kun opholder sig indendørs, kan blive truet af forandringer i dens miljø. Nyistandsættelse eller ændring af møbler fjerner ganske rigtigt alle kattens svage duftmarkeringer, hvilke er nøje placeret vha. gnidning og kradsning. For at formindske virkningen, kan katten holdes væk fra værelserne indtil lugten af nyt ikke er helt så stærk og det nye har nået at blande sig med de velkendte lugte fra huset. Du kan øge hastigheden af denne proces ved at sprede nogle af kattens dufte. Tag en blød bomuldsklud og gnub den forsigtigt omkring kattens ansigt (hvor duftkirtlerne er, som producerer kattens individuelle lugt). Samlingen af lugte indeholder duftstoffer, som giver en meddelelse om familiaritet og sikkerhed direkte til kattens hjerne. Gnub kluden mod møblerne eller væggene i kattehøjde, de steder hvor problemet er og gentag dette flere gange om dagen. Der er større muligheder for, at katten ikke vil strinte, hvis den opdager, at dens egen lugt allerede er dér. Din veterinær kan også give dig et produkt, som indeholder syntetiske duftstoffe (Feliway, Ceva Animal Health), som virker på samme måde. Hvis du fx skal udskifte din sofa, hjælper det at planlægge i forvejen. Du kan lægge et stykke stof over sofaen et par uger i forvejen, som så bagefter lægges over det nye møbel for at bevare lugten og gøre møblet mere familiær og acceptabel.

Hjælp din kat til at føle sig sikker

Selv når årsagerne til strintningen ikke er åbenlyse, er der måder, hvorpå du kan få din kat til at føle sig mere sikker. Fx kan du begrænse det område, hvor din kat opholder sig til et eller to værelser, så katten kan føle sig mere sikker, hvilket formindsker dens lyst til at markere sig.

 

Hvis katten simpelthen er for stresset til, at situationen kan blive løst, er det værd at overveje at flytte den truede kat (eller den truende kat) til et sted uden andre katte. Uden det pres at skulle håndtere andre katte, er det mere usandsynligt, at den truede kat strinter, og på denne måde kan du garantere, at din kat er lykkeligere. Selv en aggressiv kat er ofte stresset i et multikattemiljø og kan nyde godt af at være alene i et hjem.

Specialiseret hjælp

Strintning og urinering kan kureres hos mange katte ved at bruge de teknikker, som er blevet skitseret. I nogle tilfælde kan problemet være mere vedvarende og det er en god ide at tale med din veterinær fremfor at lade det løse sig selv. (Reference Feline Advisory Board - www.fabcats.org)

 

[ ↑ skip to content ↑ ]