[ ↓ skip to navigation ↓ ]

6-måneders helbredsundersøgelse

Killingens 6-måneders helbredsundersøgelse

Når killingen er seks måneder gammel, tilrådes det, at du aftaler tid hos dyrlægen til en grundig helbredsundersøgelse. Dyrlægen vil sikre sig, at killingen er på rette vej med hensyn til udvikling og vækst, så han/hun vejer killingen og giver den en generel helbredsundersøgelse.

 

Rolig killing

Hvis killingen er vant til at blive transporteret i sin transportkasse, er det sikkert ikke noget problem at få den ind i kassen. Hvis den får et varmt tæppe og sit yndlingslegetøj med, falder den sikkert snart til ro. Hvis killingen virker specielt ophidset, kan et sprøjt med en beroligende feromonspray i transportkassen også være en god idé.

Fordi du har vænnet killingen til at blive soigneret og har leget med den, vil den på dette tidspunkt nyde at blive berørt og håndteret. Men tag alligevel nogle godbidder med for at opmuntre den til at opføre sig pænt hos dyrlægen. Det vil berolige killingen og hjælpe den med at lære, at en tur til dyrlægen kan være en positiv oplevelse.

 

Hvad kan du forvente?

Dyrlægen vejer killingen for at sikre, at den vokser, som den skal. og rådgiver dig, hvis du skal ændre den mængde foder, du giver. Dyrlægen undersøger omhyggeligt killingens øjne, ører, poter og tænder. På dette tidspunkt bør killingen være ved at få sine blivende tænder. Mælketænderne falder som regel ud af sig selv for at gøre plads, men hvis det ikke er tilfældet, anbefaler dyrlægen, hvad der skal gøres. Dyrlægen vil også spørge dig om ormekure og loppekontrol og rådgiver om eventuelle behandlinger i fremtiden.

 

Hvad skal jeg fodre med?

Dyrlægen vil være interesseret i, hvilket foder du giver killingen og kan rådgive dig med hensyn til eventuelle ændringer, som er nødvendige eller anbefalede. Han/hun kan for eksempel anbefale produkter som Hill's™ Science Plan™ Kitten eller Hill's Science Plan NeuteredCat, hvis killingen allerede er steriliseret/kastreret.

 

Stil endelig spørgsmål

6-måneders helbredsundersøgelsen er en god lejlighed til at stille spørgsmål til dyrlægen. Du kan få råd om kastrering/sterilisering, da 6 måneder er den helt rigtige alder til operationen. Kastrering/sterilisering er en af de bedste ting, du kan gøre for killingens helbred. Hvis du har en hankilling, bliver du sikkert fri for eventuelle territoriale vaner som at strinte, tendens til at strejfe eller slåskampe med andre katte, når den bliver kastreret. Hos hunkatte er sterilisering med til at nedsætte risikoen for underlivsinfektioner og knuder i brystet.

Du kan også overveje at få katten mærket med en mikrochip. Den lille, usynlige chip er nem at placere og giver dig ro i sindet, fordi katten er nem at finde, hvis den skulle forsvinde.

 

Forsikring

Hvis du ikke allerede har en forsikring, er tiden inde til at overveje det nu. Det kan være rart at vide, at du er dækket ind med hensyn til eventuelle helbredsproblemer, din kat kan få i fremtiden. Sørg bare for at læse "det med småt", før du tegner forsikringen og kontroller, at det er den rigtige forsikring for dig.

 

[ ↑ skip to content ↑ ]