Lopper og orm

Published by
Læse tid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Det er ikke kun mennesker, som elsker din nye kat

Killingen elsker al den opmærksomhed og omsorg, den får fra dig og din familie og venner, men ikke opmærksomheden fra parasitter. Lopper, orm og mider er meget almindelige, så det ville være ret usædvanligt, hvis killingen ikke på et eller andet tidspunkt fik samlet nogle op. Det gode er, at parasitter ikke er meget skadelige, og de er nemme at slippe af med igen. Hvis killingen har parasitter, anbefaler dyrlægen gerne det bedste præparat og giver gode råd om, hvordan du får det bedste resultat.

 

Lopper

Af og til sætter en periode med usædvanligt mildt vejr gang i en eksplosion af lopper i og omkring dit hjem, Selvom killingen er blevet behandlet regelmæssigt, kan du stadig opleve, at den kradser sig. Hold øje med små, brune prikker i pelsen. Læg så en af prikkerne på et vådt papirlommetørklæde. Hvis farven ændrer sig til rødbrun, et det loppeekskrementer. I så fald kan du udover at behandle katten mod lopper også behandle dit hjem. Hos dyrlægen kan du købe et middel, som du kan sprøjte tæpper, møbler og gulve med. Lopper kan krybe ind i alle mulige hjørner og kroge for at lægge deres æg. Husk også at rengøre og sprøjte støvsugeren efter brug. Følg instruktionerne på dåsen, så skulle problemet være overstået, selvom det kan tage op til tre måneder at blive helt fri for lopperne. Behandlingen bryder loppens livscyklus ved at dræbe larverne, når de udklækkes, og før de kan nå frem til killingen som voksne lopper.

 

Orm

Den mest almindelige orm hos killinger er spolorm. (Når killingen bliver lidt ældre, bliver den også modtagelig for bændelorm). Killingen viser formentlig ingen symptomer på, at den har orm, men hvis det er et alvorligt angreb, kan du se en forskel. Killingen taber sig måske, den kan have opkastninger og diarré og irritation omkring endetarmsåbningen.

Killinger bør rutinemæssigt behandles for orm, når diagnosen er stillet. Dyrlægen kan rådgive dig om den mest velegnede behandling og efterfølgende forebyggelse mod senere angreb.

Relaterede Artikler