[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Killingen vokser

Din killing vokser

Når killingen er seks måneder gammel, har den nået cirka tre fjerdedele af sin voksenstørrelse. Men lad dig ikke narre af det ydre - killingen ligner måske en voksen, men den opfører sig ikke som sådan (lidt ligesom en teenager!) Den er i høj grad til leg og gale streger.

Du bør stadig fodre killingen med et specielt foder til killinger. Det varer nogen tid, før killingen er klar til at få voksenfoder.

Når killingen er seks måneder gammel, skal den have sin sidste månedlige ormekur, hvis dyrlægen har foreskrevet det. Fra nu af skal den kun have ormekur resten af livet for at beskytte den mod parasitter, når dyrlægen har foreskrevet det. Husk, at hvis du finder ud af, at katten har lopper, er det vigtigt samtidig at behandle den for bændelorm. Ormemidler er i Danmark receptpligtige og må kun udleveres, når dyrlægen har stillet en diagnose.

Noget andet, du skal tænke over, er at børste dens tænder. Du er forhåbentlig allerede i vanen med at gøre det et par gange om ugen. Hvis ikke, så begynd nu. Killingen har fået alle sine blivende tænder nu, og de skal holde resten af livet, så jo tidligere den bliver vant til det, jo bedre.

Imellem 6. og 10. måned bliver killingen gradvist kønsmoden, så hvis du ikke planlægger at avle, bør du få killingen kastreret/steriliseret.

Når killingen er et år gammel, er den officielt voksen. Bed dyrlægen om en forebyggende helbredsundersøgelse for at sikre, at killingen udvikler sig korrekt.

Overgang til voksenfoder

Husk, at selvom killingen ligner en voksen kat fra den er cirka seks måneder gammel, er det bedst at blive ved at give den et specielt killingefoder, til den bliver et år. Så kan du gradvist begynde at give den "voksenfoder" som f.eks. Hill's Science Plan Feline Adult og Hill's Science Plan Nature's Best Adult. Men hvis katten er blevet kastreret/steriliseret, kan den få Hill's Science Plan Neutered Cat, fra den er seks måneder gammel.

[ ↑ skip to content ↑ ]