[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Sæsonmæssige råd

Sådan holder du killingen sund og rask året rundtkitten


De forskellige årstider betyder nye eventyr for killingen, men også visse risici. Hvis du følger trinene nedenfor, kan killingen nyde de forskellige årstider lige så meget som du.

 

En glædelig jul for alle

Følg disse råd for at killingen får en sikker juleaften.

  • Juletræet er meget spændende for killingen! Sørg for, at det står godt fast, så det ikke vælter.

  • Kugler og pynt kan være meget risikable. Prøv så vidt muligt at bruge ting, som ikke kan gå i stykker, og som ikke er for små.

  • Lad være med at hænge chokoladepynt på juletræet. Det er bare for fristende for killingen, men husk, at den ikke kan tåle chokolade.

  • Kristtjørn, mistelten og taks er giftige.

  • Knallerter, bordbomber og champagneflasker, som åbnes med et højt brag, kan gøre killingen bange.


En kølig sommer til katten


Har du bemærket, hvor glad killingen er for varme? Hvordan den altid finder den mest solrige plet at tage sig en lur i? Følg disse enkle tips for at sørge for, killingen holder sig sund igennem en lang, varm sommer.
  • Katte er ikke kendte for at være fornuftige med hensyn til solen. Killingen smider sig sikkert på det mest solrige sted i haven på en sommerdag, og du skal sørge for, at den ikke får hedeslag. Prøv at få killingen til at gå ind i skyggen midt på dagen, hvor det er varmest.
  • Drivhuse kan være meget farlige for killingen. Den kan finde på at gå derind for at nyde varmen og blive låst inde, hvis døren smækker i.
  • Det er ikke kun mennesker, som bliver forbrændte i solen. Hvis killingen er hvid eller har en bleg næse eller ører, skal den måske have solcreme på. Spørg dyrlægen til råds.

Nytårsaften er ikke kun skæg og ballade


Det kan godt være, du er vild med fyrværkeri, men killingen hader det sikkert. Du kan gøre nytårsaften sikker og udholdelig for killingen på følgende måde:
  • Selvom killingen normalt får lov at være ude, bør du holde den inden døre nytårsaften.

  • Bragene fra nytårsfyrværkeriet kan være meget skræmmende for killingen. Hold den så langt væk fra det som muligt. Det er en god idé at lade radio eller tv være tændt for at distrahere den.

  • Træk gardinerne for. Killingen har ikke lyst til at se fyrværkeriet!

Pas på liljerne


Liljer kan være dødsensfarlige for katte. Alle dele af planten er giftige for dem. En kat behøver faktisk ikke engang at spise af en lilje for at blive påvirket. Blot de gnider sig op ad en lilje, og noget pollen sætter sig i pelsen og derefter bliver slikket bort, kan de være farligt. Killingen kan blive blind, få opkastninger, nyresvigt, lammelser, eller den kan dø. Hvis du har mistanke om, at killingen har været i kontakt med liljer, skal du straks tage til dyrlægen.

Du bør faktisk prøve at undgå at have liljer i hjemmet. Men hvis du bruger dem i blomsterarrangementer, skal du placere blomsterne uden for killingens rækkevidde. Sørg for, at løs pollen eller tabte blade bliver fjernet, og vask hænderne grundigt, før du rører ved killingen. For mere information og råd kig på RSPCA hjemmesiden www.rspca.org.uk.

 

[ ↑ skip to content ↑ ]