At flytte og tage katten med

Published by
Læse tid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Hvis der er noget, som er mere stressende end at flytte, så er det at flytte med din kat. Med nøje planlægning kan alt dog gå som smurt. Katte udvikler stærke bånd med deres omgivelser, så det at flytte kan muligvis være stressende. Ved at planlægge i forvejen, forsikrer du at overgangen fra det ene hus til det andet går gnidningsfrit. Dette er trods alt en svær tid for dig, og et problem mindre ville være en god ting!

Relocating with catsFlyttedagen

  • Før flyttebilen ankommer, er det en god ide at lukke katten ind i et rum - det ideelle ville være soveværelset.
  • Anbring transportkassen, kattesengen, vandskålen og kattebakken i dette rum og vær sikker på at døre og vinduer er lukkede.
  • Hæng en seddel på døren så flyttemændene og familien ved at denne dør skal forblive lukket.
  • Når alle andre værelser er tømt, kan indholdet i soveværelset blive båret ind i flyttebilen. Før møblerne bliver flyttet, skal katten sættes ind i transportkassen og anbringes sikkert i bilen, så den kan blive transporteret til det nye hjem. Følg nedenstående råd for at transportere din kat.
  • Møblerne i soveværelset bør være de første, der skal sættes på plads i det nye hjem.
  • Sprøjt evt. med et syntetisk katteduftstof med pheromoner (tilgængeligt hos din dyrlæge) i gulvniveau i det nye værelse, hvor din kat midlertidigt skal opholde sig. Når værelset er klart, kan katten lukkes der ind med hans seng, madskål, vandskål og kattebakke, med døren lukket. Hvis det er muligt, kan et familiemedlem sidde i rummet, imens katten undersøger det.
  • Giv din kat noget mad.
  • Når flytningen er færdig, kan din kat få lov til at undersøge resten af huset, et værelse af gangen.
  • Det er vigtigt at være så rolig som mulig for at vise din kat, at han er i sikre omgivelser.
  • Vær sikker på, at alle eksterne døre og vinduer er lukkede.
  • Vær forsigtig med at lade din kat være uden opsyn i køkkenet eller i bryggerset, da nervøse katteofte vil søge tilflugt i smalle åbninger bagved forskellige apparater.
  • Hvis din kat er specielt nervøs, kan det være en god ide at anbringe ham i et kattehjem dagen før flytningen og at hente ham dagen efter, når du er veletableret i dit nye hjem.

Transportering af din kat

  • Hvis din kat er angst for at rejse, bør du tale med din dyrlæge før rejsen. Han vil kunne give ham et mildt beroligende middel.
  • Giv din kat mad som sædvanligt, men vær sikker på at måltidet bliver spist mindst tre timer før I rejser.
  • Transporter din kat i et sikkert sted, fx en kurv eller en transportkasse.
  • I transportkassen sprøjtes med et syntetisk katteduftstof med pheromoner (tilgængeligt hos din dyrlæge) en halv time før din kat bliver placeret i den.
  • Anbring transportkassen på sædet og fastspænd den med sikkerhedsbæltet, på gulvet bagved sædet, eller sikkert fastspændt på bagsædet, så den ikke kan vælte rundt.
  • Transportér ikke katten i flyttebilen eller i bilens bagagerum.
  • Hvis det er en lang rejse, er det en god ide at stoppe undervejs så katten kan få noget vand eller muligheden for at bruge kattebakken, selv om de fleste katte ikke vil have lyst til det.
  • Hvis det er en varm dag, skal du være helt sikker på at bilen er vel ventileret. Efterlad aldrig katten alene i en varm bil, selv om du kun stopper for en kort pause.

Hjælp din kat med at føle sig hjemme

  • Hold din kat indendøre i mindst to uger så han vænner sig til de nye omgivelser.
  • Giv ham mange små måltider.
  • Bevar de rutiner, som han havde i det gamle hjem for at give ham kontinuitet og familiaritet.
  • Hjælp din kat med at føle sig sikker i sit nye hjem ved at sprede hans duft rundt omkring i huset. Tag en blød bomuldsklud (eller lette bomuldshandsker) og gnub din kat forsigtigt på kinderne og hovedet for at samle duften fra kirtlerne i ansigtet. Gnub kluden eller handsken mod hjørnerne af døre, vægge og møbler i kattehøjde for at hjælpe din kat med at føle sig fortrolig med hans nye territorium så hurtigt som muligt. Gentag denne proces dagligt indtil du kan se, at din kat gnubber sig mod disse genstande.
  • Bliv ved med at bruge de syntetiske katteduftstoffer med pheromoner og flyt apparatet rundt i huset, et rum ad gangen.
  • Der bør tages ekstra hånd om en indendørskat, da nye omgivelser muligvis vil være foruroligende for katten.

Når katten lukkes ud

  • Hold din kat indendøre i nogle uger, så den kan vænne sig til det nye hus.
  • Vær sikker på, at din kat har en form for identificering (et halsbånd med et nemt løsningssystem så katten ikke sidder fast) med hans navn, adresse og telefonnummer.
  • Alternativt (eller som tilføjelse) spørg din dyrlæge at indoperere et chip i din kat for at være sikker på at få ham tilbage, hvis han farer vild. Hvis han allerede har en chip, husk at informer registreringsfirmaet om, at du har ændret adresse og telefonnummer.
  • Vær sikker på, at din kats vacciner er opdaterede.
  • Overvej at få lavet en kattelem for at gøre udgangen nemmere, hvis du ikke er hjemme, når din kat er faldet til rette. Vær sikker på at det er en udgang, som er elektronisk eller magnetisk kontrolleret for at undgå, at fremmede katte kommer ind i dit hjem.
  • Jag fremmede katte væk, hvis du ser dem i din have. Som "den nye kat i nabolaget", behøver din kat al den hjælp, han kan få for at etablere et nyt territorium.
  • Introducer gradvist din kat til at gå udenfor ved at åbne døren og gå ud i haven sammen med ham.
  • Hvis han er vant til at bruge sele, kan du gå med ham rundt i haven med en snor.
  • Løft ham ikke udenfor. Lad ham selv bestemme om han vil undersøge haven.
  • Lad altid døren stå åben, så han kan flygte indendørs, hvis der er noget, der skræmmer ham.
  • Udendørskatte har mere erfaring med forandringer og vil generelt klare sig godt. Katte der er sky har brug for længere tid til at tilpasse sig til de nye omgivelser og bør derfor blive ledsaget udenfor for at opbygge deres selvtillid.

Undgå, at din kat vender tilbage til det gamle hjem

Hvis dit nye hjem ligger tæt på dit gamle, kan din kat gå på undersøgelse, når han først går ud og finde genkendelige veje, der fører ham tilbage til hans gamle hjem. Det er en god ide at advare de nye ejere, at din kat måske vender tilbage og bede dem kontakte dig, hvis de ser ham. Det er vigtigt, at de ikke giver ham mad eller opmuntrer ham på nogen måde. Dette vil kun forvirre ham. Hvis du ikke er flyttet langt væk, er det godt at holde din kat indendøre så lang tid som muligt. Ofte er det imidertid svært at undgå at katten vender tilbage til det gamle hjem - katten vil ikke nødvendigvis opgive dette bare fordi, den har været indespærret i en lang periode.
Følg overstående råd for at få din kat til at føle sig til rette i hans nye hjem. Dette vil hjælpe sammen med brugen af syntetiske og naturlige duftstoffer for at gøre omgivelserne så hjemlige som muligt.
Det kan tage mange måneder, før din kat føler sig til rette efter flytningen. Hvis denne proces virker pinefuld for ham, hvis han gentageligt vender tilbage til det gamle hjem eller går over trafikerede veje for at kommer derhen, kan det være mere hensigtsmæssigt, hvis de nye ejere eller en venlig nabo adopterer ham.

Livsstilsforandringer

Det er aldrig ideelt at ændre din kats livsstil fra udendørs- til indendørskat, men nogle gange er det nødvendigt. Især ved en flytning kan man blive nødt til at holde ham inde.
Hvis din kat alligevel bruger det meste af tiden udenfor, kan det være bedre at give ham et nyt hjem. Hvis din kat kun bruger lidt tid udenfor, så kan det måske være acceptabelt for ham at blive holdt inde i fremtiden. Indendørskatte kræver ekstra anstrengelse fra deres ejere for at stimulere dem i form af motion for at undgå kedsomhed.
Forslag til at gøre indendørskattens omgivelser bedre:

  • Gem tørfoder rundt omkring i huset for at give ham muligheder for at jage
  • Giv ham mange høje steder og kradsetrær, som han kan klatre i
  • Udøv jagtlege mindst en gang om dagen

Nu og da er ejere heldige nok med at flytte til et hus, hvor de kan lade katten gå ude fra starten. Overgangen fra indendørs- til udendørskat, hvis den sker gradvis, vil forstærke din kats følelsesmæssige trivsel og vil give ham muligheden for at leve et mere naturligt liv. Følg retningslinjerne for at slippe din kat ud, men accepter at processen bør være gradvis. Mange katte kan i disse omstændigheder foretrække at gå ud sammen med dig for at føle sig mere sikker.

Flytte til en mindre ejendom

Hvis du har mange katte, er dine katte blevet vant til at leve på den begrænsede plads, der var i dit forrige hjem. At flytte til en mindre ejendom kunne eventuelt skabe spænding mellem de forskellige katte. Formindsk risikoen for strid i dit nye hjem ved at give dem forskellige resurser, som fx:

  • Senge
  • Kattebakke
  • Kradsetræer
  • Madskåle
  • Vandskåle
  • Høje hvilepladser (fx tøjskabe, køkkenskabe, hylder)
  • Private gemmesteder (fx under sengen, i bunden af tøjskabet)

At flytte til et nyt hus siges at være en af livets mest stressende oplevelser. Ved at hjælpe din kat med at falde til ro med minimale problemer, kan harmonien i dette nye hjem blive etableret en smule hurtigere. Ref: Feline Advisory Board

Relaterede Artikler