[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Fordele ved at neutralisere din hund

Sterilisering eller kastrering af din hund (også kaldet neutralisering) er almindelig praksis mange steder, og regnes af mange eksperter som en ansvarlig del af det at have hund, forudsat at du ikke har planer om at bruge hunden til avl.

Her er et kort resumé af, hvad neutralisering er:

Sterilisering (for tæver) og kastrering (for hanhunde) er kirurgiske indgreb, som gør, at hunden ikke kan reproducere sig. Normalt indebærer dette, at man fjerner æggestokke og livmoder eller testikler. Der findes andre alternativer, såsom vasektomi for hanhunde, men de er relativt sjældne. Disse procedurer udføres altid under fuld narkose og indebærer en kort rekonvalescensperiode efterfølgende, hvor hunden har behov for speciel pleje. Der er bivirkninger ved neutralisering, som du kan se nedenfor.

Ting du bør tage i betragtning, før du får neutraliseret din hund:

Det er en stor beslutning at få neutraliseret sin hund, og de fleste ejere har brug for at opveje fordele og ulemper, før de bestemmer sig. Dyrlægen er den bedste til at rådgive dig om, hvad der passer til din hund og din livsstil. Hvis din hund f.eks. er meget sammen med andre hunde, løber frit rundt i en løbegård eller passes af andre osv., kan det være bedst at neutralisere for at undgå uønsket drægtighed.

Fordele ved neutralisering

Tæver: Der er store fordele ved at sterilisere tæver, især før deres første eller anden løbetid. Ud over at man fjerner risikoen for uønsket drægtighed, har steriliserede tæver betydeligt lavere risiko for kræft i brystkirtlerne. Hvis man fjerner hele livmoderen, risikerer hunden heller ikke at få potentielt livstruende livmoderbetændelse samt livmoderkræft.

Alt for mange hvalpe fra uønskede kuld ender på dyrehjem, som ofte er overfyldte. Derfor er det bedst at overlade avlen til ansvarlige personer, som sørger for at planlægge kuldene, så hvalpene kan få et godt og permanent hjem

Hanhunde: Der er også fordele for hanhunde! Alderen spiller en mindre rolle, når det gælder hanhunde, men kastrerede hanhunde har lavere risiko for testikelkræft og prostatasygdomme. Mange hanhunde, der ikke er kastreret, har uønsket hormonrelateret adfærd som f.eks. at bedække andre og strejfe rundt. Det kan være farligt, hvis hunden stikker af og løber ud på offentlig vej i søgning efter hunhunde.

Forandringer efter neutralisering

Dyrlægen vil forklare, at der sker mange forandringer i hundens krop efter sterilisering eller kastrering. Disse forandringer kan være mere mærkbare hos hanhunde. Neutralisering ændrer ikke hundens personlighed, men den hormondrevne adfærd ændres sandsynligvis. Mange ejere siger også, at hunden bliver mere rolig efter neutraliseringen.

Ud over de hormonelle forandringer kan der også ske forandringer i stofskiftet. Et lavere stofskifte betyder, at hunden let kan blive overvægtig efter neutralisering. Det er derfor vigtigt at være særlig opmærksom på dens ernæringsmæssige behov for at undgå dette. Det anbefales, at du skifter til et foder, der er specielt tilpasset neutraliserede hunde, såsom Hill’s™ VetEssentials NeuteredDog.

[ ↑ skip to content ↑ ]