[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Hvordan stopper jeg min hunds gøen?

At kontrollere støjniveauet af din hunds gøen er en vigtig del af det at være en ansvarlig hundeejer. For meget gøen kan være irriterende ikke bare for dig selv men også for dine naboer.

Hvorfor al den larm

Det første skridt for at løse problemet er at forstå, hvorfor din hund gør. Nogle hunde gør for at lade dig vide, at de vil have noget. Måske er de sultne, tørstige eller måske vil de bare lege.

Når dette bliver for meget, er det tid at lære ham andre måder til at få din opmærksomhed. Fx at give pote eller vente ved døren eller rulle rundt.

Legetid

Mange hunde gør, når de ser andre hunde for at invitere dem til at komme og lege. Dette er meget normalt, men det er dig der bestemmer, hvor megen gøen der er acceptabelt, så giv først din hund lov til at lege, når han tier stille.

Alene hjemme

Din hund gør måske fordi han bliver efterladt alene hjemme. Prøv at tænd for noget musik eller for radioen, hvilket vil give din hund velkendte menneskelige lyde. Du kan også give ham legetøj, som kræver meget arbejde og opmærksomhed for at holde ham beskæftiget, mens du er væk.

En god måde, at berolige din hund på, er at give ham et gammelt uvasket stykke tøj eller noget andet, der vil lugte stærkt af hans familie.

Når du kommer hjem, skal du lege og motionere meget med ham. Han har savnet dig og der er ingen bedre måde at reetablere forbindelsen på.

På vagt

En af de mest almindelig grunde til at en hund gør, er for at advare sin ejer. Hvis din hund ser nogen nærme sig huset, vil han gø for at give dig besked. Da han ser dig som lederen af flokken, vil han have, at du undersøger det.

Nogle hunde bliver avlet specielt for at advare og dette er en opførsel du burde opmuntre. Lad din hun gø for at få din opmærksomhed men tys ham så snart du er sikker på, at der ikke er nogen.

Hold dig til et system

I alle aspekter af hundetræningen, har du brug for et system. Hunde reagerer på rutine og det vil forøge dine muligheder for succes. Du har måske allerede været til lydighedslektioner med din hundehvalp. Hvis ikke, hvorfor ikke prøve det nu? Det er aldrig for sent at lære en gammel hund nye tricks og det er et godt sted at lære hvordan man skal styre sin hund.

Ti stille

En måde at lære din hund et "ti-stille-kommando" er at tysse ham eller at distrahere ham hver gang han gør. Brug noget der laver en høj lyd, som en dåse med mynter, for at få hans opmærksomhed og giv ham så en bestemt "ti-stille-kommando"

Når din hund stopper med at gø, skal du rose ham og belønne ham. Råb aldrig når du vil have, at han skal stoppe. Dette kan forårsage angst og ødelægge det, han har lært. Du kan også nemt forvirre din hund ved at råbe, hvis han tror, at du gør. At råbe forstærker kun hans vane med at gø.

Resumé

Træning er den bedste måde at ændre din hunds opførsel på. Husk dog, at det meste gøen er en almindelig del af det at være en hund. Det er kun, når denne gøen bliver overdreven og forstyrrende, at du bliver nødt til at handle.

Hvis din hunds gøen fortsætter, kan din dyrlæge give dig ekstra råd og endda give dig andre teknikker.

[ ↑ skip to content ↑ ]