[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Når din hund er alvorligt syg

Hvis din hund er alvorligt syg, meget gammel eller har været ude for en ulykke, bliver du måske nødt til at tage den svære beslutning om at få den aflivet (eutanasia). Det er vigtigt at huske, at hvis din hund lider, og du og din dyrlæge ikke føler, at den vil kunne få en god livskvalitet, så er aflivning et humant og ansvarsfuldt valg.

Oversat fra gammelt græsk til "Den gode død", udføres eutanasi normalt ved at indsprøjte en stor dosis barbitursyrederivat (et effektivt sovemiddel) ind i blodet. Dette bevirker en øjeblikkelig søvn, dernæst ubevidsthed og til sidst hjertestop. Denne proces tager under et minut. Nogle dyrlæger kører ud til dig, men for det meste sker aflivning på dyreklinikken.

Beroligelse

Nogle hundeejere vælger at være til stede, mens deres hund sover ind. Dette giver dem en mulighed for at sige et sidste farvel. Det er også en mulighed for at berolige og trøste hunden og dermed være sikker på, at den sidste tid er fyldt med varme og kærlighed.

Dog synes nogle hundeejere, at det er for pinefuldt at være til stede, når deres hund sover ind. Dette er også et helt acceptabelt valg. Din dyrlæge vil opfordre dig til at bruge lidt tid alene med din hund, før de giver indsprøjtningen. De vil være venlige, medfølende og sikre, at de sidste minutter er fredfyldte.

Din hund er et elsket familiemedlem, og derfor er det helt normalt at føle meget dyb sorg, når den dør. Husk alle de dejlige og sjove stunder I har haft sammen og vær forsikret om, at du gjorde dit bedste for din hund. Du sørgede for den og gjorde den glad til det sidste.

[ ↑ skip to content ↑ ]