[ ↓ skip to navigation ↓ ]

6 måneders helbredsundersøgelse

Tid til kontrol hos dyrlægen

Når hvalpen er seks måneder gammel, er det en god idé at bestille tid til en grundig helbredsundersøgelse hos dyrlægen. Dyrlægen undersøger, om hvalpen udvikler sig og vokser, som den skal, så han/hun kontrollerer hvalpens vægt og giver en generel vurdering af dens helbred.

En rolig hvalp

Før du tager af sted til dyrlægen, skal du give hvalpen et sikkert halsbånd og en snor på. Hvis du skal køre i bil, skal du sikre dig, at hvalpen er spændt forsvarligt fast. Prøv at få hvalpen til at besørge, før I tager af sted, og tag en plastikpose med dig for en sikkerheds skyld. I en alder af seks måneder har pelspleje, træning og leg lært hvalpen at nyde at blive håndteret af mennesker, men tag alligevel nogle godbidder med for at opmuntre hvalpen til at opføre sig pænt hos dyrlægen. Det virker beroligende og vil hjælpe hvalpen med at lære, at et besøg hos dyrlægen kan være en positiv erfaring både for den og for dig selv.

Hvad kan du forvente?

Dyrlægen vejer hvalpen for at sikre, at den vokser, som den skal, og vejleder dig, hvis du skal ændre på mængden af foder. Under konsultationen undersøger dyrlægen omhyggeligt hvalpens øjne, ører, poter og tænder. I den alder er hvalpen sikkert ved at få sine blivende tænder. Mælketænderne falder som regel ud af sig selv for at gøre plads, men hvis det ikke sker, vil dyrlægen give dig råd om, hvad der skal gøres. Dyrlægen vil også spørge dig, om du har givet ormekure og loppemiddel og anbefale eventuelle fremtidige behandlinger.

Hvad skal jeg fodre med?

Dyrlægen vil være interesseret i, hvilket foder du giver hvalpen og vil rådgive dig med hensyn til eventuelle nødvendige eller anbefalede ændringer. Han eller hun anbefaler måske, at du skifter til et foder af høj kvalitet som f.eks. Hill’s™ Science Plan™ Puppy.

Stil endelig spørgsmål

6-måneders helbredsundersøgelsen er en god mulighed til at stille dyrlægen eventuelle brændende spørgsmål. Hvis du ikke planlægger at bruge hvalpen til avl, kan du tale med dyrlægen om kastrering/sterilisering. Denne enkle procedure er noget af det bedste, du kan gøre for hvalpens helbred på langt sigt. Hvis du har en hanhvalp, forhindrer kastrering territorial adfærd som f.eks. tendens til at stikke af og slås med andre hunde. Hos tævehvalpe hjælper sterilisering med at nedsætte risikoen for underlivsinfektioner og knuder i brystet.

Mikrochip

Du kan også overveje at mærke hvalpen med en mikrochip. Den lillebitte, usynlige chip er nem at placere og giver dig ro i sjælen, fordi den gør det nemt at finde ud af, hvor hvalpen hører til, hvis den farer vild.

Hundeforsikring

Hvis du ikke allerede har overvejet en hundeforsikring, er tiden inde til det nu. Det kan være rart at vide, at du er dækket ind med hensyn til eventuelle helbredsmæssige problemer, hvalpen kan få i fremtiden. Du skal bare sørge for at læse “det med småt”, før du tegner forsikringen, og sikre dig, at det er den rigtige police for dig.

[ ↑ skip to content ↑ ]