En hvalp i teenagealderen kan være en stor prøvelse  

Published by
Læse tid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov


En hvalp i teenagealderen kan være lige så stor en prøvelse som en mennesketeenagerDog image

På dette tidspunkt kan hvalpen komme i slagsmål med andre hunde. Unge hvalpe, især hanhvalpe, bliver ofte chikaneret af ældre hunde (igen især hanhunde), som prøver at "sætte dem på plads". Årsagen er ofte den testosteronfyldte hvalps grove "hundemanerer". Kastrering kan i nogle tilfælde hjælpe med at kontrollere den adfærd. Ros altid hvalpen, når den har opført sig pænt sammen med andre hunde. Hvis den møder og hilser på en fremmed hund, mens I er ude at gå tur, og opfører sig pænt, skal du rose den i høje toner og måske også belønne den med en lille godbid.

 

Hvordan behandler man en teenager?

En ung hvalp skal have styrket og underbygget alt det hårde arbejde med socialisering, du har haft indtil nu. Bliv ved at udsætte hvalpen for mange forskellige miljøer, mennesker og andre hunde. Bliv ved med at lege meget med hvalpen, sørg for at opmuntre god opførsel og prøv at forhindre dårlig opførsel. Du kan forvente at komme ud for oprørske tendenser! En hvalp, som altid har fulgt dig overalt, kan for eksempel pludselig nægte at komme, når du kalder. Du skal være fast og retfærdig og vise hvalpen, hvad der er rigtigt og forkert.

Teenagere der tygger

En anden ting hos unge hvalpe, som kan være noget af en udfordring, er, at de ofte har en ukontrollabel trang til at bide i ting. Det er noget andet, end da hvalpen tyggede, fordi den havde ondt for tænder, for nu er alle de sylespidse hvalpetænder faldet ud. Årsagen til gumleriet kan være, at hvalpen prøver at lindre ubehaget, når de blivende tænder vokser fast i kæben, eller det kan blot være en del af processen med at opdage og udforske omgivelserne. Uanset hvad årsagen er, er der to ting, du kan gøre for at hjælpe dig og dine ejendele med at overleve hvalpens bidefase. For det første kan du give hvalpen ting, den godt må bide i, og rose den i høje toner, når den bruger dem. Der findes mange forskellige tyggeting i handelen. For det andet skal du undgå at lade hvalpen være alene på steder med værdifulde eller farlige ting, som den kan bide i.

Ungdommelige slagsmål

På dette tidspunkt kan hvalpen komme i slagsmål med andre hunde. Unge hvalpe, især hanhvalpe, bliver ofte chikaneret af ældre hunde (igen især hanhunde), som prøver at "sætte dem på plads". Årsagen er ofte den testosteronfyldte hvalps grove "hundemanerer". Kastrering kan hjælpe med at kontrollere den adfærd. Ros altid hvalpen, når den har opført sig pænt sammen med andre hunde. Hvis den møder og hilser på en fremmed hund, mens I er ude at gå tur, og opfører sig pænt, skal du rose den i høje toner og måske også belønne den med en lille godbid.

Den unge hvalps vækst og udvikling

De forskellige racer udvikler sig med forskellig hastighed. Generelt er det sådan, at jo større racen er, jo længere tager det, før knoglerne er fuldt udviklede. Store racer har ofte brug for en anden sammensætning af næringsstoffer til at støtte deres knoglevækst og udvikling sammenlignet med mindre racer. Nogle store racer har ikke et fuldt udviklet skelet, før de er 18 måneder gamle, hvorimod mindre racer kan være udvoksede, når de er 6-8 måneder gamle. Dyrlægen holder øje med hvalpens vækst og udvikling og giver den unge hvalp en grundig helbredsundersøgelse.

Voksenalderen

Den unge voksenalder i hvalpens udvikling varer som regel fra den er 8-18 måneder gammel. Det plejer at være en skøn tid, hvor hvalpen stadig er ung og livlig, men har fået slebet nogle af teenagerens skarpe kanter væk.

Relaterede Artikler