[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Hvor skal du få hvalpen fra?

Uanset hvilken type hvalp, du er ude efter, er der masser af steder at lede. Annoncer i avisen, dyreinternater, venner og familie og avlere af bestemte racer er alle gode kilder. Men hvis du er ude efter en hund med stamtavle, er det bedste sted specielle hundemagasiner og avlere af den specifikke race.

Hos avleren: Du bør have mulighed for at se moderen med hele kuldet. Spørg, om det er muligt også at møde faderen. Du skal ikke have travlt ved det første besøg, giv dig god tid til at stille spørgsmål og måske tage noter. Bed om at se resultaterne af screeningundersøgelserne, hvis de er nødvendige for din race. Find ud af, hvad hvalpene i kuldet fodres med, hvornår de har fået ormekur, og om de er blevet undersøgt af en dyrlæge. Vær opmærksom på moderens temperament, og lad være med at vælge en nervøs hvalp. Det kan være tegn på dårlig tidlig socialisering. Og lad dig ikke friste til at vælge den mindste og svageste hvalp, fordi du  synes, det er synd for den. Vær opmærksom på hvor og hvordan kuldet bliver opfostret. Det kan være en god indikator for, hvordan hvalpene udvikler sig senere. Hvis du for eksempel får forevist hvalpene i et skur væk fra huset, skal du tænke dig om. Det kan betyde, at hvalpene ikke har haft kontakt med mennesker. De første 16 uger i en hvalps liv er kritiske med hensyn til dens adfærdsmæssige og sociale udvikling. En hvalp, som ikke er blevet udsat for oplevelser, lyde og lugte fra et almindeligt dagligliv, kan få problemer i fremtiden.

Foretrækker du et "gadekryds"? Hvis du er ude efter et gadekryds, er et hundeinternat et godt sted at begynde at lede. Men alle gode centre vil sikre sig, at deres hunde kommer til gode hjem, så du skal være forberedt på, at man beder om at besøge dig derhjemme først.

[ ↑ skip to content ↑ ]