[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Glem ikke motionen

Alle hunde har hver sin grad af bevægelighed, og nogle vil respondere hurtigere på j/d end andre. Men bare fordi din hund har stive led, er der normalt ingen grund til at stoppe med motionen. Faktisk er let motion rigtigt godt for din hund, både for at bevare den frie bevægelighed i leddene og for at sikre, at hunden holder en sund vægt.



Hold din hund i god form

Hvis din hund bærer på for stor en vægt, vil det belaste leddene yderligere, og så kan din dyrlæge anbefale Hill’s Prescription Diet j/d Reduced Calorie Canine for at hjælpe din hund med at bevare sin optimale vægt under arbejdet med at styrke bevægeligheden.

Styr motionen

Hvis der er en åben plads, vil din hund sandsynligvis være glad og løbe og løbe, til leddene ikke kan klare mere. Men bagefter betaler den prisen i form af smerter og halten. Ved at lade din hund løbe en lille smule og derefter give den snor på igen og gå roligt et stykke tid, kan du styre motionen og lade din hund få bevæget sig nok til at brænde energi af og bevare bevægeligheden i leddene, uden at de beskadiges.

Husk altid, at hvis du er bekymret for, om din hund får mere motion, end hvad der er godt for den, vil din dyrlæge hellere end gerne rådgive dig om en fornuftig motionsplan for hunden.

Hundemotion - hvad må man, og hvad må man ikke?

Vandterapi kan varmt anbefales

Hvorfor ikke se, om der er et bassin til vandterapi for hunde i dit område? Det er en rigtig god måde at forkæle din hund på. Den får nænsom motion, der styrker musklerne uden at belaste leddene. Det er også en virkelig dejlig måde at styrke båndet mellem hund og ejer på.
De fleste hunde elsker vand, og selv de få, der ikke gør det, vil stadig nyde oplevelsen af at blive holdt oppe af en flydevest og svømme rundt i et opvarmet bassin med dig som ledsager!

Lad ikke hunden udføre aktiviteter, der giver stød i leddene

Hvis din hund lider af stive led, bør du prøve at holde omfanget af alle aktiviteter, der medfører pludseligt stød i leddene, nede på et minimum. Lige så meget som din hund måske kan lide at hoppe op og fange en tennisbold i luften, vil den hårde landing nede på jorden igen forværre smerterne i leddene.
Af samme årsag er det bedst at undgå, at hunden accelererer hurtigt fra stående stilling for at jage efter pinde og bolde i parken. Og enhver "hundekunst", hvor hunden står på bagbenene, er helt sikkert en dårlig idé!

[ ↑ skip to content ↑ ]