Har din hund stive led?

 

“Stive led” er en generel betegnelse for ledændringer forårsaget af normalt eller unormalt slid. Da hundes ledsmerter indvirker direkte på deres bevægelighed, og hvor meget de kan komme omkring, kan det have en alvorlig indvirkning på hundenes livskvalitet.

Ledbrusken hos hunde med stive led (det væv, der fungerer som “støddæmper” i leddene mellem knoglerne), er slidt væk hurtigere, end den erstattes. Når ledbrusken for eksempel slides væk i en hunds hofteled, nedsættes bevægeligheden, og smerterne og funktionsnedsættelsen tiltager. Stive led kan ikke helbredes, men det er muligt at forbedre sundheden i led med ernæring og motion.

 

Hvad skyldes stive led?

 

Der kan være mange grunde til, at hunde oplever ledsmerter forbundet med stive led.

 

Alder

Efterhånden som hunde bliver ældre, sker der en tiltagende nedslidning af ledbrusken. Selvom det er mere almindeligt hos ældre hunde, kan yngre hunde også have stive led.

Race

Visse racer har større tendens til at få stive led. Racer med forhøjet risiko omfatter labrador-retriever, golden retriever, schæfer og rottweiler.

Overvægt

Overvægt belaster hundes led og ledbrusk, og øger risikoen for stive led.

Ulykker eller skader

Bruskskader kan føre til stive led senere i livet og påvirke bevægeligheden negativt.

Medfødte eller arvelige tilstande

Nogle racer kan have medfødte eller arvelige tilstande, der gør, at de har større tendens til at få stive led senere i livet.

 

Hvad er symptomerne på stive led?

 

 

Hvis du bemærker nogle af følgende tegn på ledsmerter hos din hund, har den måske stive led, og du bør i så fald overveje at bestille tid hos din dyrlæge.

  • Stivhed, navnlig efter hvile
  • Går kun modstræbende på trapper
  • Sakker bagud på gåture eller bliver nemt træt
  • Foretrækker at ligge ned frem for at sidde eller stå op
  • Piber, knurrer eller snerrer, når leddene berøres

Led og motion

 

Let motion er virkelig godt for en hund med stive led. Det vil ikke kun hjælpe hunden med at kunne bevæge leddene frit, men også hjælpe den med at bevare en sund vægt og holde unødvendig belastning væk fra dens led, hvilket er vigtigt for leddenes generelle sundhed.

Det afgørende er at styre mængden af motion, så hunden ikke overanstrenger leddene. Hvis hunden slippes løs, vil den sandsynligvis gladeligt løbe rundt, indtil den er udmattet, men så kommer den muligvis til at betale en høj pris i form af smerter og halten. Hvis hunden får lov at løbe lidt og derefter holdes i snor igen og går roligt i et stykke tid, kan motionen styres, således at hunden får bevæget sig nok til at brænde energi af og bevare bevægeligheden i leddene, uden at de beskadiges.

Husk altid, at hvis du er bekymret for, om din hund får for meget motion, vil din dyrlæge hellere end gerne rådgive dig om en fornuftig motionsplan for hunden.

anchor

Pleje af din hund eller kat

ARTIKLER OG VÆRKTØJER

Hunde- og kattepleje

  • Hund | Leg og Motion - hillspet.dk

    Selvom det virker som om, at din hunds yndlingsbeskæftigelse er at sove på sofaen, har den brug for regelmæssig motion for at forblive sund – ligesom dig! Heldigvis er der mange aktiviteter, som I begge to kan nyde.
  • Hund | Ny hundeejer - hillspet.dk

    Tillykke! Du har truffet en stor beslutning ved at få et nyt firbenet familiemedlem! Det er både en af de mest spændende begivenheder i livet, men også et stort ansvar.
  • Hund | Ernæring og Fodring - hillspet.dk

    Har du været på jagt efter det bedste foder til din hvalp? Det er ikke nemt at vælge det rette foder, når der er så meget forskelligt at vælge imellem. Men fortvivl ikke.
  • Hund | Artikler - hillspet.dk

    Vores artikler er fyldt med information – og nogle skiller sig så meget ud, at vi har givet dem deres egen kategori. Her kan du finde artikler med masser af nyttige tips og råd om en bred vifte af emner.
  • Hund | Regelmæssig Pleje - hillspet.dk

    Sommetider kan det godt være lidt overvældende at være hundeejer. Du vil gerne være en hundeejer, der ved det hele, men det er selvsagt umuligt.
  • Hund | Træning - hillspet.dk

    En hund vil gøre alt for at gøre dig glad. Derfor er de fleste hunde nemme at træne.