[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Heltehunde: Eftersøgnings- og redningshunde

Hunde spiller, ud over at være enestående husdyr, en vigtig rolle inden for andre områder i samfundet. Eftersøgnings- og redningshunde er uvurderlige i mange nødsituationer. Nogle eksperter vurderer, at én hund kan udføre arbejde, der svarer til mere end 20 personers arbejde.

Eftersøgnings- og redningshunde kan afsøge et meget større areal end mennesker. De er endvidere, på grund af deres lugtesans, syn og hørelse i stand til at opfange selv de mindste livstegn.

Den kendsgerning, at hunde arbejder hurtigere end mennesker, spiller en vigtig rolle i den øgede overlevelsesrate for mennesker i nødsitutationer, navnlig i forbindelse med laviner. Flere end 90% af de skadelidte overlever, hvis de findes inden for 15 minutter efter, at de er blevet dækket af sneen. Dette tal falder voldsomt til blot 30%, hvis de findes efter 30 minutter.

Eftersøgnings- og redningshunde er normalt trænet til at udføre ét af de to følgende job: følge et spor eller afsøge et område. De to opgaver kræver forskellige evner og træning. Hvis en person farer vild i ødemarken, vil eftersøgnings- og redningshunden få færten af personen ved hjælp af en genstand, der tilhører den forsvundne. Hunden følger færten, indtil den finder den forsvundne person.

Efter et jordskælv eller en lavine skal eftersøgnings- og redningshunde hurtigt lokalisere mennesker i nød. Dette betyder, at de holder snuden op i luften og instinktivt får færten af mennesker i nærheden af ulykkesstedet. Når hunden har identificeret et sted, kan eftersøgningsholdet begynde at grave for at hjælpe med at befri eventuelt begravede personer.

De mest almindelige hunde, der anvendes i forbindelse med eftersøgning og redning er hunde, der er hyrde- eller jagthunde, da de ofte har det rigtige drive, selvom en hvilken som helst hund med det rigtige temperament og korrekt træning kan blive eftersøgnings- og redningshund.

Det vigtigste for opnåelse af en god eftersøgnings- og redningshund er omfattende træning. Hundene skal være totalt lydige samt mentalt og fysisk klar til arbejdet. De skal være klar til en række forskellige scenarier - fra jordskælv til bykatastrofer, til laviner og vildmark.

Arbejde i katastrofeområder er belastende for både mennesker og dyr, der indgår i eftersøgning og redning. Det er derfor vigtigt, at disse hunde har det højeste niveau af fysisk og psykisk velvære.

Samtlige hunde, uanset om de er hårdtarbejdende eftersøgnings- og redningshunde eller selskabshunde i hjemmet, har behov for den rigtige ernæring for at leve et langt og sundt liv. Derfor er Hill’s dedikeret til at fremstille førsteklasses ernæring til hunde i alle størrelser, racer og aldre.

[ ↑ skip to content ↑ ]