Hund

Motion

Registrer dig nu for e-mail opdateringer,
specialtilbud og adgang til ekstra indhold.

Hill'sRegistrer dig nuHill's




Motion

For en hund er en gåtur en universal form for motion, som holder både krop og hjerne sund. Men det er vigtigt, at din hund får motion hver dag og ikke kun i weekenderne. Regelmæssig motion hjælper den med at tabe sig og holder den sundere, friskere og gladere. Ekstra-lange gåture i weekenderne kan faktisk gøre mere skade end gavn, især hvis hunden har gigt. Den kan se ud, som om den kan klare det, men den kan så være stiv og øm dagen efter.

Hunde er sociale dyr, og uanset hvor meget kærlighed og samvær, du giver den, kan det ikke opveje alt det spændende, den kan se og lugte, når den er ude.



Tips til motion

Regelmæssig gåtur - gå en tur hen i parken eller bare rundt i kvarteret.
 
Gåtur med modstand - prøv at gå tur med hunden på forskellige overflader som sand, lavt vand, nedfaldne blade, sne eller på en hård overflade.
 
Gåtur med forhindringer - brug forhindringer under gåturen som bænke, træer, grøfter og træstykker, som din hund kan springe over, kravle under eller balancere på.
 
Hent bolden - det er virkelig god motion for din hund, at du kaster en bold eller et stykke legetøj, som hunden skal hente, og du kan få den til at arbejde hårdere ved at gøre det på en bakke eller på en trappe. Men lad være med at kaste med pinde, de kan splintre og forårsage skader.
 
Gemmeleg - gem et stykke legetøj eller nogle foderpiller, og lad din hund finde det.
 
Svømning eller hydroterapi  - ideelt for hunde med gigt eller rygproblemer. Spørg din dyrlæge til råds om hydroterapi.
 
Forhindringsbaner - sæt lave forhindringer op (brug et kosteskaft lagt hen over to genstande), tunneler (fås hos dyrehandleren, ellers kan du bruge papkasser) og en slalombane (med genstande med en meters afstand) for at give din hund motion.