Information om og personlighedstræk ved katteracen abyssinier

 

Abyssinieren er en af de mest populære katteracer, eftersom den er nem at pleje og skøn at have som kæledyr. Den er hengiven og elsker både mennesker og andre dyr.

Abyssinier – kort fortalt

The Abyssinian Cat Breed

Abyssinierens pels har farvebånd, der giver pelsen en fylde og dybde, som man ikke ser hos andre racer.

Vægt:

Han: medium: 3 – 5 kg

Hun: medium: 3 – 5 kg

Øjenfarve:

Grøn, gylden

Forventninger:

Levetid: 9 – 13 år

Behov for at være social/få opmærksomhed: Stort

Tendens til at fælde: Svag

Pels:

Længde: Kort, semilang 

Kendetegn: Silkeblød, glat 

Farver: Rødlig, rød, blå, lysebrun, kanelbrun 

Mønster: Thicked 

Allergivenlig: Nej

Generelt behov for pelspleje: Lille

Raceanerkendelse:

Katteforbund

CFA, ACFA, FIFe, TICA, CCA

Udbredelse: Almindelig

Abyssinieren er en mellemstor kat med en lang og muskuløs krop. Det er en aktiv kat, som elsker at hoppe, springe og lege.

Den har en på alle måder moderat fremtoning og har et hoved med jævne flader. Det kileformede hoved har en lille fordybning. De temmelig store ører er vinklet lidt fremad, hvilket giver katten et vagtsomt og opmærksomt udseende, som om den altid holder øje med alt, hvad der foregår omkring den. Øjnene, som virker store i forhold til ansigtet, afspejler den opmærksomhed og intelligens, som er naturlig for racen.

Abyssinierens pels er kort, og den har pelstotter i ørerne. Dens farver er helt specielle. Størstedelen af pelsen har farvebånd på hvert enkelt hårstrå, og pelsen ser mørkere ud langs rygraden. Farven på kroppen er lysere på undersiden af halsen, på maven og på indersiden af benene.

Personlighed:

Selvom abyssinieren er en aktiv kat, er den nem at have som kæledyr. Abyssiniere elsker mennesker og andre dyr. De kan lege med deres eget legetøj i timevis, men de leger også gerne længe med deres ejere. En abyssinier taler gerne med en blød og afdæmpet miaven. Den er kærlig og hengiven og elsker at være sammen med sin ejer. Pelsen er nem at pleje, og abyssinieren kan godt lide at blive børstet eller gnubbet med et vaskeskind. Katten vil belønne sin ejer med en kærlig spinden.

Som bofælle:

Abyssiniere er aktive katte og vil generelt selv holde styr på vægten ved at bevæge sig. De bør have adgang til udsigtspladser og kattetræer, så de kan springe og klatre.

Abyssiniere er sociale og kan godt lide at have selskab. Det kan for eksempel være en anden kat eller et andet kæledyr, når der ikke er nogen mennesker hjemme.

Historie:

Mange anser abyssinieren for at være en race med rødder direkte tilbage til Nildalen, men den blev faktisk fremavlet i Storbritannien. I 1860'erne blev en kat bragt til landet af lord Robert Napier, som havde været på en militærekspedition i Abessinien. Katten hed Zulu og blev grundlaget for den smukke katterace, der i dag kendes som abyssinieren. Det unikke mønster på abyssinierens pels mindede folk om camouflagemønstret på vilde kaniners pels. Dette kendetegn var så smukt, at Zulu blev parret med tilfældige katte, som havde en pels med et lignende udseende, og dermed blev abyssinieren til.

Racen var ekstremt populær, og der blev snart opdrættet abyssiniere i hele Europa og i USA og Canada. Dens popularitet viste sig at blive racens redning, efter at to verdenskrige næsten havde udryddet den i Europa. Nye abyssiniere blev importeret, og racen blev videreført. Da katteleukæmien sidst i 1960'erne endnu engang var tæt på at udrydde racen i Storbritannien, blev der hentet flere abyssiniere til landet, så racen kunne videreføres.

Relaterede kattepleje artikler