Information om og personlighedstræk ved katteracen balineser

 

Balineseren er en både livlig og kærlig kat, som gerne sidder stille hos sin ejer og spinder, mens den bliver aet.

 

Balineser – kort fortalt
The Balinese Cat Breed

En balineser vil gøre et hvilket som helst højt sted til sit eget personlige udkigstårn. Trods dens slanke krop er den fremragende til at springe.

Vægt:

Han: stor: >5 kg 

Hun: medium: 3 – 5 kg

Øjenfarve:

Blå

Forventninger:

Levetid: 8 – 13 år 

Behov for at være social/få opmærksomhed: Moderat

Tendens til at fælde: Moderat

Pels:

Længde: Lang

Kendetegn: Silkeagtig, lige

Farver: Isblå, blå, chokoladebrun, sælgrå, cremefarvet, rød, lilla, lysebrun

Mønster: Masket

Allergivenlig: Nej

Generelt behov for pelspleje: Stort

Raceanerkendelse:

Katteforbund: 

CFA, ACFA, FIFe, TICA 

Udbredelse: Sjælden

Den yndefulde balineser er en mellemstor kat, som har en lang, cylindrisk krop. Det er en slank kat med en fin knoglebygning, uden at den dog ser udmagret ud.

Hovedet har en aflang kileform (dvs. det er trekantet), og ørerne er placeret som en forlængelse af denne trekant. De dybblå, skråtstillede øjne og den mørkere farve på ekstremiteter, hale, ører og ansigt giver balineseren et helt specielt udseende.

Dens pels er snarere semilang end lang. Man kan bedst vurdere længden ved at kigge på pelsen på halen. Pelsen er blød og silkeagtig, og der er ingen underuld.

Personlighed:

Balineseren er en aktiv og talende kat, hvilket er passende for en efterkommer af siameseren. Kattetræer og høje udsigtspladser er et must, når man har en balineser. Uden disse vil en balineser gøre et hvilket som helst højt sted til sit eget personlige udkigstårn. Trods dens slanke krop er den fremragende til at springe. Den kan uden problemer springe op på toppen af et køleskab, bogreoler og sågar døre.

Som bofælle:

Balineseren er en slank kat med en fin knoglebygning. På grund af dens kropsbygning skal man være opmærksom på, at den ikke bliver overvægtig. Hvis den bare får plads nok til fysisk udfoldelse, kan balineseren som regel selv sørge for, at den ikke bliver for tyk.

Balineseren er en livlig, men også kærlig kat. Den sidder gerne stille hos sin ejer og spinder, mens den bliver aet. Den er et hengivent kæledyr.

Historie:

Siameseren har altid været en populær race. I starten af 1950'erne opdagede en række siameseropdrættere i USA, at nogle af deres killinger havde en fyldigere pels, end siamesere normalt har. De vidste, at der ikke var forekommet krydsavl i deres opdrætsprogram, og at programmet var pålideligt, men alligevel havde nogle af killingerne pels, som var for lang til, at de opfyldte standarden for siamesere. Selvom man anerkendte disse killingers skønhed, blev de kun brugt som kæledyr og ikke til opdræt.

Der var dog to siameseropdrættere, Helen Smith i New York og Marion Dorsey i Californien, som forelskede sig i de langhårede “siameseres” udseende og syntes, at man burde avle på dem. Da opdrætterne så, at de ved at parre to af de langhårede katte med hinanden fik kuld med kun langhårede killinger, besluttede de sig for at promovere kattene som en separat race. De begyndte med at placere disse killinger hos andre ligesindede opdrættere.

Oprindeligt var tanken, at racen skulle hedde “langhåret siameser”, men det modsatte siameseropdrætterne sig. Racens naturligt yndefulde bevægelser mindede folk om de balinesiske tempeldanseres bevægelser, og man valgte derfor at kalde den for balineser.

Relaterede kattepleje artikler