Information om og personlighedstræk ved katteracen hellig birma

 

Hellig birma er en stor og territorial kat, som dog ikke er aggressiv. Den er meget iøjnefaldende på grund af sine usædvanlige aftegninger.

 

Hellig birma – kort fortalt
The Birman Cat Breed

Birmaen ser ud som en masket kat med fire hvide poter og dybblå øjne.

Vægt:

Han: stor: >5 kg 

Hun: stor: >5 kg

Øjenfarve:

Blå

Forventninger:

Levetid: 9 – 13 år 

Behov for at være social/få opmærksomhed: Moderat

Tendens til at fælde: Moderat, stærk

Pels:

Længde: Lang

Kendetegn: Silkeblød

Farver: Isblå, blå, chokoladebrun, sælgrå, rød, cremefarvet, kanelbrun, lilla, lysebrun

Mønster: Masket, handsker

Allergivenlig: Nej

Generelt behov for pelspleje: Moderat

Raceanerkendelse:

Katteforbund

CFA, ACFA, TICA 

 

Udbredelse: SjældenKatten har en lang krop og kan blive temmelig stor. Hannerne er som regel større end hunnerne. De har en kraftig knoglestruktur, og deres fysiske fremtoning kan se ret firkantet ud.

Hellig birma har meget usædvanlige aftegninger. Den ligner en masket kat med fire hvide poter (man siger, at den er “mitted” eller har “handsker”) og dybblå øjne. Hovedet er egentlig kileformet, men birmaen har så bredt et hoved, at ansigtet nærmest kommer til at se rundt ud. Birmaen har en romersk næse og mellemstore ører.

Pelsen er semilang og blød og silkeagtig. Den filtrer som regel ikke og er nem at pleje.

Personlighed:

Hellig birma er en privat race, som har det med at knytte sig til en bestemt person. Nogle birmaer kan blive lidt jaloux, hvis deres ejer ikke giver dem opmærksomhed. De er territoriale, men ikke aggressive.

Som bofælle:

Eftersom hellig birma fra naturens hånd er stor og temmelig tætbygget, kan den nemt blive overvægtig. Daglig motion er med til at holde den i god form.

 

Historie:

Templet Lao-Tsun i Asien blev bygget til dyrkelse af gudinden Tsun-Kyan-Kse. Hun var en gylden gudinde med safirblå øjne. En af præsterne i templet, Mun-Ha, knælede jævnligt foran statuen af gudinden, mens den hvide tempelkat Sinh sad ved siden af ham. En nat brød nogle røvere ind i templet og slog Mun-Ha ihjel, mens han bad. Da Mun-Ha lå for døden, satte Sinh sine poter på Mun-Ha og vendte sig mod gudinden. Kattens krop skiftede omgående farve fra hvid til gylden, og dens øjne blev blå ligesom gudindens. Dens ben blev brune, men poterne, som rørte kattens herre, forblev hvide som et symbol på renhed. Alle andre katte i og omkring templet gennemgik den samme forvandling. Sinh blev hos sin herre de næste syv dage, indtil katten selv døde og kunne bære Mun-Has sjæl op til paradis. Selv i dag mener man, at når en af de hellige tempelkatte dør, vil kattens sjæl blive ledsaget op til paradis af en præsts sjæl.

Da templet blev plyndret igen i 1919, hjalp Auguste Pavie og major Gordon Russell tempelpræsterne. Som tak gav præsterne disse mænd et avlsdygtigt birmapar, som blev grundlaget for racen i Vesten. På det tidspunkt boede både Pavie og Russell i Frankrig. Birmaen klarede sig rigtig godt i nogle år, men i slutningen af 2. verdenskrig var der kun ét birmapar tilbage. Endnu en gang skulle der hårdt arbejde til for at holde racen i live.

I 1960'erne blev de første birmaer importeret til Storbritannien. Killinger fra disse opdrætsprogrammer blev derefter eksporteret til lande over hele verden. I 1966 blev hellig birma anerkendt som race i Storbritannien, og i 1967 blev den anerkendt i USA. I Europa kaldes den også for tibetansk tempelkat, som er dens traditionelle navn.

Relaterede kattepleje artikler