Den søde og kærlige burmilla er en forholdsvis rolig kat, som er nem at omgås og kræver et minimum af pleje.
Burmillaen er sjælden. I Storbritannien er den stadig en eksperimentel race, og den er ikke anerkendt i de større katteregistre i USA endnu.
Vægt:
Han: medium: 3 – 5 kg
Hun: medium: 3 – 5 kg
Øjenfarve:
Grøn
Forventninger:
Levetid: 7 – 12 år
Behov for at være social/få opmærksomhed: Moderat
Tendens til at fælde: Moderat
Pels:
Længde: Kort
Kendetegn: Glat
Farver: Sort, blå, chokoladebrun, lilla, karamelbrun, beige, abrikosfarvet
Mønster: Skildpadde, shaded
Allergivenlig: Nej
Generelt behov for pelspleje: Moderat
Raceanerkendelse:
Katteforbund:
FIFe
Udbredelse: Sjælden
Burmillaen er en mellemstor kat, men den er tætbygget og tung. Racen er temmelig kompakt og har stærke muskler og en kraftig knoglebygning.
Der er meget på en burmilla, der er rundt. Hovedet og ørespidserne er runde. I profil ses et “knæk” i ansigtet, og øjnene er lidt skrå.
En burmillas pels er kort og blød. Som følge af den oprindelige parring er pelsen desuden tyk og tæt.
Personlighed:
Burmillaen er en forholdsvis rolig kat. Den er som regel nem at omgås og kræver et minimum af pleje. Burmillaen er sød og kærlig og fungerer godt som kæledyr.
Som bofælle:
En burmilla er dygtig til at klatre og springe og bør have adgang til kattetræer og udsigtspladser. Det er en solidt og tætbygget kat, og man bør holde godt øje med dens vægt, især hvis den ikke får nok motion. Læg en kostplan, hvis det er nødvendigt.
Selvom burmillaer er rolige, elsker de også at lege hver dag. De elsker at modtage deres ejers kærlighed og blive aet og nusset på maven. Den daglige kælen er et must for enhver burmilla.
Burmillaen skal børstes hver dag, så man får alle de løse og døde hår ud af pelsen. Man kan gøre plejen til en del af den daglige leg.
Historie:
Burmillaen blev til ved et uheld. I 1981 parrede en hankat af racen chinchillaperser sig med en renracet lilla burmeser, og hunnen fik fire killinger. Killingerne havde nogle usædvanlige, sorte aftegninger. Kattenes udseende var så attraktivt, at man startede et opdrætsprogram for at skabe en kat, der havde burmeserens korte pels, rundheden fra begge racer og de usædvanlige aftegninger, som man så hos de første killinger.
Burmillaen er sjælden. I Storbritannien er den stadig en eksperimentel race, og den er ikke anerkendt i de større katteregistre i USA endnu.
