Information om og personlighedstræk ved katteracen chartreaux

 

Chartreaux er en behagelig selskabskat og passer godt til enlige. Den leger energisk og kortvarigt og trives både med at være sammen med sin ejer og alene.

 

Chartreaux – kort fortalt
The Chartreaux Cat Breed

Chartreauxkatte skal børstes hver dag, så man undgår knuder i pelsen, især når årstiderne skifter.

Vægt:

Han: stor: >5 kg 

Hun: stor: >5 kg

Øjenfarve:

Gylden, kobberfarvet, orange

Forventninger:

Levetid: 8 – 13 år

Behov for at være social/få opmærksomhed: Moderat

Tendens til at fælde: Moderat

Pels:

Længde: Medium

Kendetegn: Ulden

Farver: Blå

Allergivenlig: Nej

Generelt behov for pelspleje: Moderat

Raceanerkendelse:

Katteforbund: 

CFA, TICA

Chartreaux er en mellemstor kat. Den er meget muskuløs og har en kraftig knoglebygning. Den har et rundt og tætbygget udseende. Hannerne er større end hunnerne.

Eftersom katten er så stærk, skal alle dens særlige kendetegn være veludviklede. Den har en bred brystkasse, en muskuløs hals, stærke kæber og en veludviklet snude. Benene er relativt tynde, men stærke. Chartreauxkatten ser ud som det, den oprindeligt var, nemlig en kat, der skulle holde gnavere ude af laden og stuehuset.

Den har en tyk og tæt pels. Om vinteren bliver den meget længere og tykkere. Pelsen har en relativt grov struktur, eftersom den har til formål at beskytte katten.

Personlighed:

Chartreaux er behagelig at have som kæledyr. Den er rolig og nem at pleje. Den er en utroligt trofast og hengiven kat, som vil knytte sig til alle medlemmer i sin familie.

Selvom en chartreaux elsker at lege, har den ikke brug for konstant opmærksomhed. Hvis den er legesyg, finder den selv et stykke legetøj frem og udvælger en person, som den vil lege med. Den kan også sagtens lege for sig selv. Chartreaux er en god selskabskat til enlige, eftersom den leger energisk og kortvarigt og trives både med at være sammen med sin ejer og alene.

Som bofælle:

Chartreaux er en kompakt og muskuløs kat, og man skal derfor holde godt øje med dens fødeindtag. På trods af dens kraftige knoglebygning og muskulatur, må den ikke blive overvægtig, og den bør holde sig i form.

En chartreaux leger, når den har lyst til det, og skal nok finde et stykke legetøj eller bruge, hvad den kan finde, hvis den ikke har noget legetøj. Det kan være nødvendigt med interaktiv leg for at holde den i god form og sikre sig, at den får nok motion. Chartreauxkatten kan godt lide jagtlege, hvor den kan vise, at den har sit jagtinstinkt i behold.

Det er vigtigt at børste chartreauxkatten hver dag, især når årstiderne skifter, og pelsen bliver tykkere eller tyndere. Selv denne korthårsrace kan få knuder i pelsen, hvis den ikke bliver børstet jævnligt.

Historie:

Chartreauxkatten har religiøse aner. Denne smukke blå kat kom, så vidt vides, til Frankrig fra Mellemøsten i 1500-tallet. Katten blev avlet aktivt af karteusermunke uden for Paris og blev sandsynligvis brugt som arbejdskatte.

I slutningen af 1920'erne indledte man i Frankrig et metodisk avlsprogram for chartreauxkatte, hvilket resulterede i en stærk og sund korthåret blå kat med et smukt ansigt og en kraftfuld krop. Chartreauxkatten blev importeret til Storbritannien – ikke kun for at blive avlet som en separat race, men også for at forbedre den britiske korthårs kropsbygning og pelsens farve og opbygning.

Under 2. verdenskrig blev chartreauxkatten næsten udryddet. Takket være nogle engagerede opdrætteres arbejde er den i dag en levedygtig og sund race, men den er dog stadig forholdsvis sjælden.

Relaterede kattepleje artikler